Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - XI. Paa Veien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 271 —
andet med større Ro, om jeg vidste, at De ikke hadede
mig og betragtede mig som en uforskammet Laps. Se
paa mig — se hvilken udmaset Stymper jeg er; jeg har
redet seks Mil hver Dag for at komme bort fra Tanken
paa Dem.
Maggie saa” ikke — vovede ikke at se. Hun havde
allerede seet det trætte Ansigt. Men hun sagde blidt:
»Jeg tænker ikke noget ondt om Dem.
»Saa se paa mig, Elskede,< sagde Stephen i den
dybeste, ømmeste, mest bønfaldende Tone. »Gaa ikke
bort fra mig nu. Giv mig et Øiebliks Lykke — lad mig
føle, at De har tilgivet mig.<
»Ja, jeg tilgiver Dem i Sandhed,< sagde Maggie,
greben af denne Tone og endnu mere ræd for sig selv.
» Men, kjære, lad mig gaa ind igjen. Kjære — gaa !<
En stor Taare faldt ned fra hendes Øine. i
»Jeg kan ikke gaa fra Dem — jeg kan ikke forlade-
Dem, * sagde Stephen og trængte endnu lidenskabeligere
ind paa hende. »Jeg kommer igjen, hvis De viser mig
bort med denne Kulde. — Jeg kan ikke svare for mig
selv. Men hvis De vil gaa med mig bare et lidet
Stykke, saa kan jeg leve paa det. De ser tydelig nok,
at Deres Vrede kun har gjort mig ti Gange mere ufor-
nuftig. <
Maggie vendte om. Men Tankred — Stephens rød-
brune Hest — begyndte at gjøre saa fyrige Indsigelser
mod den hyppige Forandring af Retning, at Stephen, der
just fik se Willy Moss kige ud af Porten, raabte: » Her,
kom og hold min Hest i fem Minutter. <
»O nei, * sagde Maggie hastigt, »min Tante vil finde
det saa underligt. <
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
