Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - XII. Et Familie-Selskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ind i Dagligstuen, hvor selve Solstraalerne saa” rensligere
ud end andetsteds, rettede hun sine Angreb — som
enhver stor Feltherre vilde gjort — mod Fiendens svage
Punkt.
»Tante Pullet,< sagde hun og satte sig paa Sofaen,
idet hun kjærtegnende rettede paa denne Dames flagrende
Kappebaand, »jeg vilde gjerne Du skulde træffe en Af-
gjørelse om, hvilket Dækketøi og lignende Du vil give
Tom til at sætte Bo med — for Du er altid saa snil
og god og giver saadanne nydelige Sager, ved Du. Og
hvis Du begynder, følger Tante Glegg Dit Eksempel.<
»Det kan hun ikke, min søde Ven,< sagde Mrs.
Pullet med vusedvanligt Eftertryk, »for hun har ikke
Dækketøi, som kan maale sig med mit, kan jeg sige Dig.
Hun har aldrig havt Smag nok til det, selv om hun
vilde ud med Pengene. Store Ruder og levende Væse-
ner, saadant som Hjorte og Ræve — er der paa alt
hendes Dækketøi — findes ikke en Spette eller Stjerne
paa det. Men det er en betænkelig Sag at dele ud sit
Dækketøi før sin Død — det kom aldrig i mine Tanker
at gjøre noget saadant, Bessy,< vedblev Mrs. Pullet og
rystede paa FHovedet, mens hun saa paa sin Søster
Tulliver, »da Du og jeg valgte det dobbelt-stjernede, —
det første Lin vi spandt — og Gud ved, hvor der er
bleven af Dit.<
»Jeg havde ikke noget Valg, ved jeg, Søster,< sagde
Mrs. Tulliver, som var vant til at anse sig som en an-
klaget Person. »Jeg véd da, det aldrig har været mit
Ønske, at jeg skulde ligge vaagen om Nætterne og tænke
paa, at mit bedste blegede Dækketøi er spredt over det
hele Land.<
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
