Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - XII. Et Familie-Selskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 283 —
bad ham. Jeg var bange, han ikke vilde holde sit
Løfte.<
Maggie hoppede op for at kysse Tom, da han
traadte ind, ved dette første Møde, efter at der var aabnet
ham Udsigt til at vende tilbage til Møllen. Hun beholdt
hans Haand i sin og førte ham hen til en Stol ved
Siden af sig.
At der ikke skulde være nogen Sky mellem hende
og Tom, var endnu hos hende en stadig :Længsel, hvis
Rod laa dybere end alle Forandringer. Han smilte ven-
ligt til hende og sagde:
»Nu, Maggie, hvorledes lever Tante Moss?<
»Velkommen,< sagde Mr. Glegg og rakte ham sin
Haand. »Du er nok en stor Mand, som tager alt med
Storm, lader det til. Du har gjort Din Lykke i en yngre
Alder end vi gamle — men det er Dig vel undt, vel
undt. Du vil faa Møllen til Fie igjen en skjøn Dag,
tænker jeg. Du stanser nok ikke midt i Bakken.<
Men jeg haaber han vil mindes, at han skylder sin
Moders Familie dette, sagde Mus. Glegg. »Hvis han
ikke havde havt dem at slægte paa, vilde han været ilde
faren. Der har aldrig været Opbud eller Lovtrækkeri
eller Ødselhed i vor Familie — eller Dødsfald uden
Testamente.<
»Nei, ikke pludselige Dødsfald heller, sagde Tante
Pullet. »Doktoren blev altid hentet itide. Men Tom er
Dodsonsk i Sind og Skind — det har jeg sagt hele
Tiden. Og jeg ved ikke, hvad Du vil gjøre, men jeg
vil give Tom en Borddug af alle mine tre næststørste
Sorter — foruden Lagener. Jeg siger ikke, hvad mere
jeg kan ville gjøre, men saameget vil jeg gjøre — og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>