- Project Runeberg -  Møllen ved Floss / Anden Del /
288

(1895-1896) [MARC] Author: George Eliot Translator: Christian August Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - XIII. Dreven afsted af Strømmen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

== 28 ==

Men Reisen blev ikke af, og den fjerde Dag blev der
ikke taget nogen bestemt Beslutning for Dagen, han saa"
blot hen til Aftenen som den Tid, da Maggie endnu var
tilstede en kort Tid — da han kunde stjæle sig til et
« Haandtryk eller et Blik. Og hvorfor ikke? Der var
intet mellem dem, som behøvede at skjules; de kjendte —
de havde tilstaaet hinanden sin Kjærlighed, de havde
givet Afkald paa hinanden, de skulde skilles ad. Ære
og Samvittighed bød dem at skilles. Med hin Bøn fra
sin inderste Sjæl havde Maggie afgjort det, men det
kunde da visselig tillades dem at sende hinanden et
dvælende Blik over dette Svælg, før de vendte sig bort
for aldrig mere at se hinanden, inden dette vidunderlige
Lys var udslukket for dem. å

Hele denne Tid gik Maggie omkring med en Ro,
for ikke at sige Sløvhed, over sit Væsen, der stak stærkt
af mod hendes sædvanlige Munterhed og Iver, saa at
Lucy maatte have søgt en anden Grund til denne For-
andring, hvis hun ikke havde været overbevidst om, at
den Stilling, Maggie stod i, mellem sin Broder og Filip
og Udsigten til hendes frivillige, trættende Forvisning var
fuldstændig nok til at forklare hendes dybe Nedstemthed.
Men under denne ydre Ro førtes en heftig Kamp mellem
Lidenskaberne, saa heftig som Maggie i hele sit Liv
hverken havde gjennemgaaet eller amet den. Det fore-
kom hende, som om alt det Sletteste i hende havde ligget
i Dvale til nu og pludselig var vaagnet fuldtrustet med
en forfærdelig, alt overvældende Styrke. Der gaves Øie-
blikke, da en grusom Fgenkjærlighed truedé med at faa
Magt over hende: hvorfor skulde ikke Lucy — hvorfor
skulde ikke Filip lide? Hun selv havde maattet. lide

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Apr 14 00:26:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vedfloss/2/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free