- Project Runeberg -  Møllen ved Floss / Anden Del /
289

(1895-1896) [MARC] Author: George Eliot Translator: Christian August Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - XIII. Dreven afsted af Strømmen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 280 —

i mange Aar af sit Liv, og hvem havde givet Afkald
paa noget for hendes Skyld? Og naar nu noget som
denne Fylde af Liv — Kjærlighed, Rigdom, gode Dage
og alskens fine Livsvilkaar — alt hvad hendes Natur
hungrede efter, bragtes inden hendes Rækkevidde, hvorfor
skulde hun lade det gaa fra sig, for at en anden kunde
faa det — en anden, som kanske trængte det mindre.
Men gjennem ukjendte Lidenskabers Larm lød de gamle
Stemmer med stigende Kraft, til Larmen fra Tid til anden
syntes dæmpet. Var det Liv, som fristede hende, den
Livets Fylde, hun havde drømt om? Hvor vilde der
saa blive af alle Minderne om tidligere Stræben, al den
dybe Medlidenhed med andres Smerte, som var næret
hos hende gjennem Aar i Kjærlighed og Møie, al den
hellige Følelse af noget høiere end blot personlig Nydelse,
som havde udgjort Livets Hellighed. Hun kunde" lige
saa let tænke at nyde godt af en Spadsertur ved at lem-
læste sine Fødder som at nyde et Liv, der begyndte med
at lemlæste den Tro og Sympathi, som var de bedste
Bestanddele af hendes Sjæl. Og — om Smerten var saa
grusom for hende — hvad var den saa for andre?
—»0, Gud bevar mig fra at paalægge andre Smerten,
giv mig Styrke til at bære den!«

Hvorledes var hun gleden ned i denne Kamp mod
en Fristelse, som hun vilde have anseet sig ligesaa sikker
imod som mod en overlagt Forbrydelse. Naar var det
kommet, det første afskyværdige Øieblik, da hun var
bleven sig bevidst en Følelse, som stod i Modstrid med
hendes Sandruhed, Kjærlighed og Taknemmelighed, og
som ikke havde grebet hende med Rædsel, som en af-
skyelig Ting. Og dog, siden denne vidunderlige, søde,

Eliot. B. I. 2. D. 19

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Apr 14 00:26:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vedfloss/2/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free