Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - XIII. Dreven afsted af Strømmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ROM GT
»Han kommer ikke,< sagde Stephen sagte. »Jeg
skal ro i hans Sted.<
»Aa det gaar ikke an,<* sagde Maggie og sank ned
paå Stolen igjen. »Lucy ventede ikke dette — hun vil
føle sig saaret. Hvorfor kommer ikke Filip?
» Han befinder sig ikke vel. Han bad mig gaa i
sit Sted.<
»Lucy er reist til Lindum,* sagde Maggie og tog
Hatten af med hastige, skjælvende Hænder. »Vi kan
ikke gaa.
»Godt og vel < sagde Stephen drømmende. Han
lagde Armen paa Ptolsyggen og saa” paa hende. »Saa
blir vi her. <
Han saa” ind i hendes dybe Øine — fjerne og
hemmelighedsfulde som den mørke Stjernehimmel, og
dog saa ganske nær og fulde af frygtsom Elskov. Maggie
sad ganske stille — maaske nogle Øieblikke — maaske
nogle Minutter — indtil hendes hjelpeløse Bæven var
dæmpet, og hendes Kind var overgydt med en varm Glød.
»Manden venter — han har bragt Puderne med.
Vil De gaa ned og give ham Besked?<
»Hvad skal jeg sige?< sagde Stephen næsten hvi-
skende. Han iagttog nu hendes Læber.
Maggie svarede ikke.
»Lad os gaa, < hviskede han indtrængende, idet han
reiste sig og greb hendes Haand for at hjelpe hende op.
» Vi har ikke længe at være sammen. <
Og de gik. Maggie følte, at hun førtes nedad
Havegangen mellem Rosentræerne; at hun med fast, øm
Omsorgsfuldbed blev hjulpen ned i Baaden, Puden og
Kaaben lagt tilrette for hende og Parasollen slaaet op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
