Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - XIV. Opvaagnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
%
på ee Jer
Maggie. De forlanger det umulige af en Mand. Jeg
følte engang saaledes, men nu kan jeg ikke komme til-
bage til det igjen. Og hvad nytter det, at De tænker
paa dette, til andet end at plage mig? De kan ikke fri
dem for Sorg nu — De kan kun rive Dem selv løs fra
mig og gjøre mit Liv værdiløst for mig. Og selv om vi
kunde vende om nu og begge opfylde vore Forpligtelser —
om det var muligt — saa vilde dette være foragteligt —
afskyeligt at tænke paa, at De mnogensinde skal blive
Filips Hustru — at De skal blive den Mands Hustru,
som De ikke elsker. Vi er begge reddede fra at begaa
en Feiltagelse.»
En dyb Rødme spredtes over Maggies Ansigt, og
hun kunde ikke svare. Stephen saa” dette. Han satte sig
igjen, greb hendes Haand og saa paa hende med liden-
skabelig Ømhed.
»Maggie! Kjære Maggie! Hvis De elsker mig er De
min. Hvem kan have saa stort Krav paa Dem som jeg?
Mit Liv er afhængigt af Deres Kjærlighed. Der findes
intet i Fortiden, som kan tilintetgjøre vor Ret til hin-
anden — det er første Gang i vort Liv, at vi begge
elsker af vort hele Hjerte og Sjæl.<
Maggie sad endnu taus en liden Stund og saa” ned
for sig. Stephen begyndte at fatte Haab paany — han
skulde dog seire! Men hun hævede sine Øine og saa”
paa ham med et Blik,- fuldt af Fortørnelsens Kval —
ikke Spor af Eftergivenhed. R
»Nei, ikke af mit hele Hjerte og Sjæl, Stephen,
sagde hun frygtsomt men bestemt. »Jeg har aldrig sam-
tykket af ganske Hjerte. Der gives Minder og Venskabs-
baand og Længsel efter at blive fuldkommen god, — det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
