- Project Runeberg -  Møllen ved Floss / Anden Del /
319

(1895-1896) [MARC] Author: George Eliot Translator: Christian August Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - XIV. Opvaagnen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 319 ——

et Gode for Dem — hvad, som jeg føler — som vi
begge føler, er Uret mod andre. Vi kan ikke fange
Lykken, hverken for os selv eller andre — vi kan ikke
sige, hvor den er at finde. Vi kan kun afgjøre, om vi
vil følge vor egen Lyst nu, eller om vi vil forsage den
for at kunne adlyde den hellige Røst i vort Indre — for
at kunne være tro mod alle de Grundsætninger, som
helliger vort Liv. Jeg ved, at denne Tro er streng —
den har gjentagne Gange gledet fra mig; men jeg har
følt, at hvis jeg for bestandig lod den gaa fra mig, vilde
jeg ikke have noget Lys i Livets Mørke.<

»Men, Maggie,« sagde Stephen og satte sig atter hos
hende, »er det muligt at De ikke indser, at det, som
hændte igaar har forandret hele Tingenes Stilling. Hvilken
Forblindelse — hvilken egensindig Fordom er det, som
gjør Dem blind for dette? Det er forsent nu at. sige,
hvad vi kunde og hvad vi burde have gjort. Selv om
vi ser, hvad vi har gjort, fra den værste Side, er det dog
en Kjendsgjerning, hvorefter vi maa indrette vor Handle-
maade. Vor Stilling er forandret — det; som var Ret
før, er det ikke længere nu. Vi faar bære Følgerne af
vore egne Handlinger og tage vort Udgangspunkt fra
dem. Sæt, at vi var blevne viede igaar? Det er om-
trent det samme. Virkningen ligeoverfor andre vilde
ikke have været forskjellig. Det vilde kun have bevirket
den Forskjel for os,< tilføiede Stephen bittert, »at De
sagtens havde indrømmet, at De var knyttet med et
stærkere Baand til mig end til andre.<

Atter gled en dyb Rødme hen over Maggie’s Ansigt,
og hun blev taus. Stephen troede, at han begyndte at
vinde Overhaand — han havde hidtil aldrig troet, at han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Apr 14 00:26:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vedfloss/2/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free