Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - XIV. Opvaagnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke skulde vinde Overhaand. Der gives Muligheder,
som vore Tanker kvier sig altfor stærkt ved, til at vi
frygter dem.
»Kjæreste,< sagde han i den inderligste, ømmeste
Tone og lænede sig hen mod hende, og lagde Armen
om hende. »Du er min nu — Verden tror det — det
er Din Pligt nu; om nogle faa Timer tilhører Du mig
efter Loven, og de som har Fordringer paa os, vil give
efter — de vil indse, at der var en Magt, som var stær-
kere end deres Krav.
Maggie saa” med vidt aabnede Øine og forfærdede
Blikke paa det Ansigt, der var hende saa nær — saa
för hun op — og blegnede igjen.
»O, jeg kan ikke,« sagde hun næsten med Døds-
angst i Stemmen. »Stephen, bed mig ikke — nød mig
ikke. Jeg kan ikke sige mere — jeg véd ikke, hvad der
er klogt — men mit Hjerte tillader mig ikke at gjøre
dette. Jeg ser, jeg føler Deres Sorg nu — den er som
brændt ind i min Sjæl. Jeg har lidt usigelig, og ingen
havde Medlidenhed med mig, og nu har jeg bragt Sorg
over andre. Denne Tanke vil aldrig forlade mig. Den
vilde forbitre Deres Kjærlighed til mig. Jeg holder virke-
lig af Filip — men paa en anden Maade. Jeg mindes
alt, hvad vi har sagt hinanden. Jeg véd, han har tænkt
paa mig som sit Livs eneste Haab. Han blev mig givet,
for at jeg skulde gjøre hans Skjæbne mindre tung, og jeg
har sveget ham. Og Lucy — hun er bleven forraadt —
hun, som stolede mere paa mig end paa nogen anden.
Jeg kan ikke ægte Dem. Jeg kan ikke modtage en
Lykke som min, naar den er ranet paa Vilkaar af andres
Lidelse. Det er ikke den Magt, som bør beherske os —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
