- Project Runeberg -  Møllen ved Floss / Anden Del /
325

(1895-1896) [MARC] Author: George Eliot Translator: Christian August Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog. Redning tilsidst - I. Tilbagekomsten til Møllen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

siden Bob Jakin var kommen tilbage med Dampbaaden
fra Mudport og havde gjort Ende paa alle de usandsyn-
synlige Formodninger om et Ulykkestilfælde paa Vandet,
ved at fortælle, at han havde seet hende gaa i Land fra
et Skib sammen med Stephen Guest.

Vilde den næste Ffterretning være, at hun var gift —
eller hvad? Sandsynligvis, at hun ikke var gift. Tom var
forberedt paa det værste, der kunde hænde — ikke Død,
men Vanære.

Som han nu gik med Ryggen til Hovedporten og
Ansigtet vendt mod den brusende Møllestrøm, nærmede
en høi, mørkøiet Skikkelse, som vi kjender saa vel, sig
Porten og stansede ’med høit bankende Hjerte for at
iagttage ham. Hendes Broder var det menneskelige Væ-
sen, som hun havde frygtet mest lige fra Barndommen
til nu — frygtet ham med den Frygt, som opstaar hos
Os, naar vi elsker Én, som er ubønhørlig, ubøielig, upaa-
virkelig, af et Sindelag, hvorefter vi aldrig vil kunne danne
vor egen Karakter, medens vi dog ikke kan udholde at
undvære ham. Denne indgroede Frygt rystede Maggie
nu, men hun var ufravigelig bestemt paa at vende tilbage
til sin Broder som sin naturlige Tilflugt. Under sin dybe
Ydmygelse ved at tænke tilbage paa sin egen Svaghed —
i sin Kval over den Sorg, hun havde voldt andre —
ønskede hun næsten at lide under Toms strenge Bebrei-
delser, — at underkaste sig i taalmodig Taushed den
misbilligende Dom, som hun saa ofte havde gjort Oprør
imod. Det forekom hende kun retfærdigt nu — hvem
havde været svagere, end hun vår? Hun hungrede efter
den ydre Hjælp for sin gode Hensigt, som opnaacs gjen-
nem fuldstændig, ydmyg "Tilsaaelse — ved at være sam-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Apr 14 00:26:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vedfloss/2/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free