Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog. Redning tilsidst - II. St. Ogg’s fælder sin Dom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 342 —
» Jeg havde tænkt at besøge Dem — men De kommer
mig i Forkjøbet. Det glæder mig.
«Maggie saa paa ham med den samme barnlige
Ligefremhed, som paa Bazaren, og sagde: »Jeg vil
gjerne fortælle Dem alt.« Men hendes Øine fyldtes med
Taarer, da hun sagde dette, og al den ydmygende Tort,
hun havde maattet taale paa Veien, maatte have Luft,
før hun kunde sige mere.
»Ja, fortæl mig det Hele, sagde Dr. Kenn med
rolig Venlighed i sin faste, alvorlige Stemme. »Tænk paa
mig som en Mand, der har lang Erfaring og derfor let-
tere vil kunne hjælpe Dem.< :
I afbrudte Sætninger og i Begyndelsen med meget
Besvær, men senere roligere, da hun følte sig lettet ved
at kunne betro sig til nogen, meddelte Maggie den korte
Historie om den Kamp, som var Begyndelsen til en lang
Sorg. Den foregaaende Dag var Dr. Kenn bleven bekjendt
med Indholdet af Stephen’s Brev, og han havde straks
troet det, uden at behøve at faa det stadfæstet ved
Maggies Vidnesbyrd.
Hendes uvilkaarlige, klagende Udraab: »0, jeg
maatte reise!* havde for ham været Tegn paa, at hun
gjennemgik en indre Kamp.
Maggie dvælede længst ved den Følelse, der havde
drevet hende til at vende tilbage til sin Moder og Broder,
og som gjorde, at hun klyngede sig til Fortidens Minder.
Da hun var færdig, forblev Dr. Kenn taus nogle
Minutter: der var tydeligvis en Vanskelighed at over-
vinde. Han reiste sig og gik op og ned foran Kaminen
med Hænderne paa Ryggen. Endelig satte han sig igjen
og sagde, idet han saa" paa Maggie:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
