Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog. Redning tilsidst - II. St. Ogg’s fælder sin Dom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
» Denne Trang til at gaa til Deres nærmeste Venner —
at blive der, hvor alle Hjertebaand er knyttede — er en
sand og ædel Trang, som Kirken i sin oprindelige Form
bifalder — den aabner sine Arme for den Bodfærdige —
vaager over sine Børn til det sidste — og opgiver dem
ikke, før de er haabløst fortabte. Og Kirken bør give Ud-
tryk for Menighedens Følelser, saa at hvert Sogn burde
være en Familie forenet i kristeligt Broderskab under en
aandelig Fader. Men Begreberne om kristelig Orden og
kristeligt Broderskab er fuldstændig slappede: de kan
knapt siges at være til i Almenhedens Sind: de frister
saa godt som ikke længere Livet undtagen i hin delvise,
bagvendte Form, som de har antaget i sneversynte Dis-
senter-Menigheder. Og hvis jeg ikke holdtes oppe ved
den faste Tro paa, at Kirken tilsidst vil gjenvinde i fuld
Kraft den Aand, som svarer til den menneskelige Trang,
maatte jeg tabe Modet ved Synet af den Mangel paa
Samfølelse og Følelse af gjensidigt Ansvar, som findes i
min egen Hjord.<
»For Øieblikket synes’ det, som alt gaar i Retning af
at løse alle Baand — sætte egensindige Meninger i
Stedet for bindende Forpligtelser, som har sin Rod i
Fortiden. Deres Hjerte og Samvittighed har ledet Dem
paa det rette Spor, Miss Tulliver, og jeg har sagt alt
dette, for at De kan vide, hvad mit Ønske for Dem —
hvad mit Raad til Dem — vilde være, hvis de fremgik
af min egen Følelse og Mening upaavirket af Forhold,
der virker i en modsat Retning.<
Dr. Kenn stansede lidt. Der var en fuldkommen
Mangel paa overstrømmende Velvillie i hans Væsen, der
var noget næsten koldt i hans alvorlige Blik og Tone.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>