- Project Runeberg -  Møllen ved Floss / Anden Del /
356

(1895-1896) [MARC] Author: George Eliot Translator: Christian August Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog. Redning tilsidst - III. Viser os, hvorledes gamle Bekjendte kan overraske os

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sn

Festglæde. Jeg kunde ikke udholde Tanken om at forlade
en Verden, hvor Du endnu levede og kunde behøve mig.
Det var en Del af den Troskab, jeg havde svoret Dig —
at vente og taale. Maggie, dette er Bevis paa, hvad jeg
skriver nu for at forsikre Dig — at ingen Kval, jeg har taalt
for Din Skyld, har været for høi en Pris for det nye Liv,
det har været for mig at elske Dig. Jeg ønsker, at Du
ikke skal sørge over den Sorg, Du har bragt over mig.
Der var Sjæleføde for mig i Savnets Følelse. Jeg har
aldrig ventet at blive lykkelig, og ved at kjende og elske
Dig har jeg faaet og har fremdeles, hvad der kan forsone
mig med Livet. Det har været for min Hengivenheds-
trang, hvad Liv og Farve er for Øinene, hvad Musiken
er for mit indre Øre, det har forvandlet en uklar Hvile-
løshed til levende Bevidsthed. Det nye Liv, jeg har
fundet ved at bekymre mig mere for Dine Glæder og
Sorger end for, hvad der ligefrem angaar mig selv, har
omformet den oprørske Aands Knurren til hin villige Ud-
holdenhed, som føder ud af sig sterk Sympathi. Jeg tror,
at intet uden en saa fuldstændig og inderlig Kjærlighed
kunde have ført mig ind i hint udvidede Liv, som vokser
og vokser ved at gaa op i andres Liv. Før blev jeg
altid holdt tilbage ved den stadig nærværende pinlige Tanke
paa mig selv. Jeg tror endog undertiden, at denne Gave
af fornyet Liv, som jeg har modtaget ved at elske Dig,
er en ny Kraft i mig.<

»Derfor har Du, Elskede, trods alt været mit Livs
Velsignelse. Lad ingen Selvbebreidelse tynge Dig for
min Skyld. Det er snarere mig, der burde bebreide mig,
at jeg har paanødet Dig min Kjærlighed og bragt Dig
til at udtale Ord, der maa være en Lænke for Dig. Du

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Apr 14 00:26:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vedfloss/2/0362.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free