Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog. Redning tilsidst - IV. Maggie og Lucy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dringen den uoprettelige Uret. Men efterhvert som
Maggie betragtede Lucy, druknede enhver tydelig Tanke
1 en Bølge af elskende Angerfuldhed, og Ordene strøm-
mede frem med en Hulken.
»Gud velsigne Dig, fordi Du kom, ER « Graad-
bølgerne kom tæt paa hinanden.
»Kjære Maggie, lad Dig trøste,< sagde Lucy, og
lagde atter sin Kind mod hendes. »Sørg ikke.< Hun
blev siddende stille i Haab om at berolige Maggie ved
hint milde Kjærtegn.
»Det var ikke min Agt at bedrage Dig, Lucy,»
sagde Maggie, saasnart hun kunde tale. »Det har altid
gjort mig ulykkelig, at jeg nærede en Følelse, som jeg
ikke ønskede, Du skulde kjende .. . Det var fordi jeg
troede, den kunde overvindes, og at Du aldrig skulde
faa vide noget, der kunde saare Dig.
| »Jeg ved det, kjære,< sagde Lucy.: «Jeg véd, at
Du aldrig har villet gjøre mig ulykkelig. Det er en
Modgang, som har rammet os alle. Du har mere at bære
end jeg — og Du opgav ham, netop da det maatte
være haardest at gjøre det.<
De sad atter stille en Stund, holdende. hinandens.
Hænder, og Kind mod Kind.
»Lucy,< begyndte Maggie igjen, »han kjæmpede
ogsaa imod. Han ønskede at blive tro mod Dig. Han
vil vende tilbage til Dig igjen. Tilgiv ham — saa blir
han lykkelig .
Disse Ord ed sig ren fra Maggies inderste Sjæl —
med en Anstrængelse som et druknende Menneskes
Krampe-Greb.
Lucy skjælvede, men svarede ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
