Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog. Redning tilsidst - IV. Maggie og Lucy - V. Den sidste Strid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der hørtes en svag Banken paa Døren. Det var
Alice, Pigen, som traadte ind og sagde: »Jeg turde ikke
vente længere, Miss Deane. De vil opdage det, og blive
saa vrede, fordi De er saa sent ude.<
Lucy reiste sig og sagde: »Godt, Alice, jeg kommer
om et Øieblik. Jeg skal reise paa Fredag, Maggie,< til-
føiede hun, da Alice lukkede Døren. »Naar jeg kommer
tilbage og blir frisk, faar jeg Lov at gjøre, hvad jeg: vil.
Saa kommer jeg til Dig, naar jeg vil. <
»Lucy,< sagde Maggie med en ny Anstrængelse.
»Jeg beder stadig til Gud, at jeg ikke igjen maa forvolde
Dig nogen Sorg. Hun trykkede den lille Haand, som
hun holdt mellem begge sine, og saa” op i hendes Ansigt,
der var bøiet over hende. Lucy glemte aldrig dette Blik.’*
»Maggie,< sagde hun med en lav Stemme, som
havde Skriftemaalets Høitidelighed — »Du er bedre end
jeg. Jeg kan ikke . ..< Hun stansede og sagde ikke:
mere. De omfavnede hinanden igjen for sidste Gang.
Kapitel V.
Den sidste Strid.
I den anden Uge i September sad Maggie atter i
sit ensomme Værelse kjæmpende mod de gamle fiendtlige
Skygger, som stadig sloges ihjel, men altid steg op paany.
Det var over Midnat, og Regnen slog tungt mod Ruderne,
dreven med lunefuld Kraft af den susende, klagende
Vind. Dagen efter Lucy’s Besøg var der pludselig ind-
traadt Forandring i Veiret. Heden og Tørken var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
