- Project Runeberg -  Møllen ved Floss / Anden Del /
369

(1895-1896) [MARC] Author: George Eliot Translator: Christian August Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog. Redning tilsidst - V. Den sidste Strid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

alle undtagen nogle ensomme Vaagende som Maggie.
Hun sad 1 sin lille Stue, som vendte ud mod Floden,
ved et enkelt Lys, der kastede et svagt Skjær over alt
andet i Værelset undtagen et Brev, som laa foran hende
paa Bordet. Dette Brev, som var kommet idag, var en
af Grundene, der havde holdt hende vaagen til langt paa
Nat — uden at ane, hvorledes Tiden gik — uden at
bryde sig om Hvile — uden nogen Forestilling i sit Sind
om Hvile, undtagen om hin Hvile, langt, langt i det
Fjerne, hvorefter der ikke skulde være nogen Opvaagnen
for hende mere til dette Jordlivs Strid.

To Dage før Maggie modtog dette Brev, havde hun
været i Prestegaarden for sidste Gang. Det stadige Regn-
veir vilde have hindret hende fra at gaa, men der var
ogsaa en anden Grund. Dr. Kenn, åer først blot ved
nogle faa Vink havde faaet Nys om den nye Retning,
Sladderen havde taget med Hensyn til Maggie, havde
nylig faaet fuld Oplysning derom ved en alvorlig Advarsel
fra en af sine mandlige Sognebørn om ikke at søge at
overvinde den almindelige Mening i Sognet ved at vise
Modstand. Dr. Kenn, der i denne Sag vidste sin Sam-
vittighed fri for enhver udfordrende Handlemaade, var
alligevel tilbøielig til at lade dette uændset — det bød
ham imod at give efter for en offentlig Stemning, som
var afskyværdig og foragtelig; men han lod sig endelig af
Hensyn til det særegne Ansvar, der fulgte med hans Stil-
ling, overtale til at undgaa Skinnet af noget ondt — et
»Skin<, der altid afhænger af Gjennemsnits-Arten af de
Sindelag, som vi lever sammen med. Hvor disse Sinde-
lag ér lavtliggende og grovkornede, der er » Skinnets< Qm-
raade i samme Forhold større i Omfang. Maaske han

Eliot. B. 1. 2 D. 24

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Apr 14 00:26:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vedfloss/2/0375.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free