- Project Runeberg -  Møllen ved Floss / Anden Del /
377

(1895-1896) [MARC] Author: George Eliot Translator: Christian August Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog. Redning tilsidst - V. Den sidste Strid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SO

Det hele var gaaet saa hurtig for sig — saa fuld-
stændig som en Drøm — at al Sammenhæng i Fore-
stillingerne var afbrudt. Hun sank ned paa Toften og
greb mekanisk Aaren, og det varede en god Stund, før
hun fik noget bestemt Begreb om sin Stilling. Det første,
som vakte hende til Bevidsthed, var Regnens Ophør og:
Følelsen af, at Mørket begyndte at vige for et svagt Lys,.
som skilte Mørket ovenover fra den umaadelige Vandflade:
nedenunder. Hun var dreven ud i Flommen — denne
Guds vældige Hjemsøgelse, som hendes Fader havde talt
om — som havde forfulgt hende i Drømme i hendes:
Barndom. Og ved denne Tanke strømmede ind paa hende
Synet af hendes gamle Hjem — og Tom — og Moderen
— de havde alle lyttet til i Fællesskab.

»O Gud, hvor er jeg? Hvor er Veien hjem?< raabte
hun ud i det store Øde.

Hvorledes gik det dem i Møllen? Flommen havde
engang været nær ved at ødelægge den. De var maaske
i Fare — i Nød. Hendes Moder og Broder alene der.
uden at Hjelp kunde naa! Hendes hele Sjæl vendte sig:
til dem, og hun syntes at se de elskede Aasyn: stirrende:
ud i Mørket efter den Hjelp, som ikke kom.

Baaden flød nu i smult Vand — kanske paa de
oversvømmede Enge. Der var ingen Følelse af øieblikke-
lig Fare, som hindrede hendes Fanker fra at vende sig’
til hendes gamle Hjem. Hun anstrengte sine Øine for
at gjennemtrænge det mørke Teppe, for at opdage et
Glimt af, hvor hun befandt sig — for at faa en svag
Anelse om, i hvilken Retning hun skulde vende sig for
at finde det Sted, hvorom alle hendes Tanker dreiede sig..

Ak, hvor velkommen var ikke den svage Lysstribe,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Apr 14 00:26:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vedfloss/2/0383.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free