- Project Runeberg -  Møllen ved Floss / Anden Del /
379

(1895-1896) [MARC] Author: George Eliot Translator: Christian August Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog. Redning tilsidst - V. Den sidste Strid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ES DA Ne

af Elven. Den mørke Masse maatte være — ja det
var — St. Ogg’s. Aa, nu vidste hun, i hvilken Retning
hun skulde se efter det første Glimt af velkjendte Træer —
de graa Piletrær — de nu gulnende Kastanier — og
over dem det gamle Tag! Endnu saaes ingen Farve,
ingen Form, alt var kun svagt synligt og utydeligt.
Hendes Kræfter syntes stadig at øges, som om hendes
Liv var en opsparet Kraft til Brug i denne Time, unødig
for Fremtiden. Hun maatte faa Baaden ind i Strømmen
af Floss, ellers vilde hun aldrig kunne passere Ripple og
nærme sig Huset. Denne Tanke faldt hende ind, efter-
som hun med større Tydelighed kunde forestille sig Til-
standen i sit gamle Hjem. Men saa kunde hun ogsaa
blive ført længere ned og ude af Stand til at styre Baa-
den ud af Strømmen igjen. For første Gang begyndte
hun at faa tydeligt Begreb om Fare; men hun havde
intet Valg, ikke Tid til at betænke sig, og hun drev ind
i Strømmen. Det gik fort nu — uden Ånstrængelse.
Stedse tydeligere, alt som Afstanden aftog og Lysningen
tiltog, begyndte hun at skjelne de Gjenstande, som hun
vidste maatte være de velkjendte Træer og Hustage —
nei hun var ikke langt fra en ilende, mudret Strøm, som
maatte være den nu ukjendelige Ripple.

Store Gud, der svømmede store Masser i Vandet,
som kunde støde mod Baaden og bevirke, at hun omkom
altfor snart. Hvad bestod disse Masser af? For første
Gang begyndte Maggies Hjerte at banke af Rædselens
Dødsfrygt. Hun sad hjelpeløs — kun dunkelt sandsende,
at hun førtes videre — mere optaget af det forventede
Sammenstød. Men Skrækken var forbigaaende — den
forsvandt foran de forbiilende Pakhuse fra St. Ogg’s —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Apr 14 00:26:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vedfloss/2/0385.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free