- Project Runeberg -  Møllen ved Floss / Anden Del /
380

(1895-1896) [MARC] Author: George Eliot Translator: Christian August Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog. Redning tilsidst - V. Den sidste Strid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 380 —

hun havde altsaa passeret Mundingen af Ripple, saa nu
maatte hun bruge al sin Dygtighed og Kraft for at styre
Baaden og om muligt faa den ud af Strømmen. Hun
kunde se Masterne af et strandet Skib langt ude i Vand-
fladen. Men ingen Baade var at se paa Floden — de,
som var at faa, benyttedes i de oversvømmede Gader.

Med ny Beslutsomhed greb Maggie Aaren, og reiste
sig for at stage sig frem, men nu øgede KEbbestrøm-
ningen Strømsætningens Hastighed, og hun førtes med
forbi Broen. Hun kunde høre Raab fra Vinduerne, der
vendte ud til Floden, som om Folk der raabte paa hende.
Det var ikke, før hun næsten var naaet til Tofton, at
hun fik Baaden klar af Strømmen. Med et længselsfuldt
Blik mod Onkel Deanes Hus, der laa længere nede ved
Floden, tog hun til begge Aarérne og roede af al Kraft
tversover de oversvømmede Marker tilbage til Dorlcote
Mølle. Farverne begyndte at træde frem nu, og da hun
nærmede sig Dorlcote-Markerne, kunde hun skjelne Træ-
ernes Farver, kunde se de skotske Graner tilhøire og
Kastanierne hjemme — 0, hvor de stod dybt nede i
Vandet, dybere end Træerne paa denne Side af Høien.
Og Taget paa Møllen, hvor var det? Disse svære, af-
revne Stykker, som seilede nedad Ripple — hvad kunde
de betyde? Det var ikke Huset — det stod fast endnu,
vistnok fyldt med Vand til andet Stokverk, men dog
fast — eller var der brudt Hul i den Ende, der vendte
mod Møllen?

Med overstrømmende Glæde over, at hun endelig
var der — en Glæde, som undertrykte al Kummer —
nærmede Maggie sig Husets Forside. Fra først af hørte
hun ingen Lyd, saa” ingen Skikkelse bevæge sig. Hendes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Apr 14 00:26:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vedfloss/2/0386.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free