Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
REISEPLAN.
17
Høiasiens Stepper udspringende Floder Ob, Irtisch og Jenisej fører
ud i Havet efter at have optaget Våndet fra et i August Maaned
heltigjennem stærkt opvarmet Flodgebet, større end alle de Floders
tilsammen, som falder ud i Middelhavet og det Sorte Hav.
Mellem Dicksons Havn og Beli-Øen løber derfor en mægtig
Ferskvandsstrøm i Begyndelsen nordover. Den Indfiydelse, som Jor
dens Omdreining under disse høie Bredder har paa Strømme, som løber
i omtrent meridianal Retning, er dog meget betydelig og dreier de
fra Syd kommende Strømme af mod øst. Som en Følge heraf maa
Ob-Jenisejs Flodvand i Begyndelsen ligesom holdes indestængt i en
egen Strømrende langs Kysten af Tajmurlandet, indtil Strømmen bor
tenfor Kap Tscheljuskin uden Hindring kan sætte nord- eller østover.
I Nærheden af de større Floders Udløb har jeg i stille Veir paa om
trent 740 n. B. i denne Strøm iagttaget en Varmegrad, som udenfor
Jenisej gik op til -f 9° 4’ (den 17 August 1875) udenfor Obi til
+ 8° o’ (den 10 August s. A.). Som sædvanlig afføder denne fra
Syd kommende Strøm dels en kold Undervandsstrøm, som i Storm
veir let blander sig med Våndet i Overfladen og afkjøler det, dels
paa Havfladen en nordlig, .kold, isbestrøet Modstrøm, som paa Grund
af Jordens Omdreining faar en vestlig Afvigning, og som tydeligt
nok gaar frem i Aabningen méllem Kap Tscheljuskin og Nordpynten
af Novaja Semlja mod Østsiden af denne 0 og nok kan være Aar
sag til de store Masser af Drivis, der om Sommeren støder an mod
Novaja Semljas Østkyst. Efter egen Erfaring og enstemmigt Udsagn af
Fangstskipperne smelter denne Is næsten fuldstændigt om H&sten.
For at bedømme den Afstand, i hvilken den fra Ob-Jenisej kom
mende Strøm kan trænge Drivisen afveien, maa man erindre, at
endog en meget svag Strøm har Indfiydelse paa Isens Stilling, og at
f. Eks. den fra Platafloden kommende Strøm, hvis Vandmængde
neppe nok er saa stor som Ob-Jenisejs, endnu tydeligt kan mærkes
i 1500 Kilometers Afstand fra Mundingen, d. v. s. omtrent tre Gange
saa langt ud som Afstanden fra Dicksons Havn til Kap Tscheljuskin.
Den eneste Havbugt, der kan sammenlignes med det Kariske Hav
med Hensyn til Størrelsen af det Omraade, som gjennemkrydses .af
de i Bugten udmundende Floder, er den Mexikanske Bugt 1). Flod
strømmene herfra ansees for at give stærke Bidrag til Golfstrømmen.
*) Jfr. v. MiDDENDORFF, Reise im Norden und Osten Sibiriens (1848) Del
IS. 59; en Opsats af v. Båer, Über das Klima des Tajmurlandes.
Nordenskibld : Vegareisen. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
