Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
REISEPLAN. 21
Deschnew afgik den i Juli 1648 fra Kolyma som Befalingsmand
over en af de syv med tredive Mand besatte Kotscher i), hvoraf Eks
peditionen bestod. Om fire af disse Fartøier savner man al Under
retning. Rimeligt er, at de snart gjorde Vendereise, ikke at de gik
under, som enkelte Forfattere har antaget. Tre af dem under Kom
mando af Deschnew og Ankudinow samt Pelsjægeren Kolmogorzow
naaede heldigen Tschuktskojnos, som det synes i isfrit Vand. Her
led Ankudinows Fartøi Skibbrud, men Mandskabet reddedes og for
deltes paa de to andre, som dog snart blev skilte fra hverandre.
Deschnew fortsatte Reisen langs Tschuktscherhalvøens Østkyst til
Anadir, som blev opdaget i Oktober. Ankudinow synes endog at
have naaet Mundingen af Kamschatkafloden, hvor han slog sig ned
blandt de Indfødte og tilsidst døde af Skjørbug.
Aaret efter (1549) seilede Staduchin paanyt i syv Døgn fra Ko
lyma til Nabolaget af Tschuktskojnos i et, efter hvad man af de
mangelfulde Beretninger kan slutte, isfrit Hav. Deschnews egen Op
fatning om Havets Seilbarhed viser sig deraf, at han, efterat hans
Fartøi var forlist, ved Anadir lod samle Materialier til Bygning af
nye Kotscher. Med disse vilde han sende den Skat af Pelsværk,
han havde faaet af de Indfødte, til Jakutsk. Han maatte dog af en
let forklarlig Mangel paa Materiale til Bygningen af nye Fartøier af
staa fra sit Forehavende, hvorved han tillige gjør den Bemærkning,
at Havet omkring Tschuktskojnos ikke hvert Aar er isfrit.
Desuden er, efterat Michael Staduchin havde anlagt Nischni
Kolymsk 1644, en Mængde Reiser bleven foretagne nordover ianled
ning af de Rygter, der gik blandt de indfødte Kystboere om Til
værelsen af store, beboede paa Pelsværk, Hvalrostænder og Mam
mutben rige Øer i det sibiriske Ishav. Ofte betvivlede, men altid
med Seighed atter optagne af Folke- og Jægertroen, er disse Rygter
tilsidst i Hovedsagen bleven stadfæstede ved Opdagelsen af de Ny-
Sibiriske Øer, af Wrangels Land og af de østenfor Beringsstrædet
liggende Dele af Nordamerika, hvis Naturbeskaffenhed har givet An
ledning til den gyldne Sagnglands, hvormed Folketroen uden Grund
udsmykkede de nøgne, skovløse øer i Ishavet.
Samtlige disse Forsøg paa fra Sibiriens Kyster at trænge frem
x) Temmelig brede, 12 Favne lange, fladbundede Fartøier uden Kjøl. De
dreves i Regelen frem ved Roning og brugte kun Seil ved Fordevind. (Wrangels
Reise S. 4).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
