Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
REISEPLAN.
2 7
r
at et aabent Hav ved frisk Kuling har været disse ligesaa, ja
mere fordærveligt end et med Drivis dækket Hav;
at de næsten altid har søgt en bekvem Vinterhavn netop paa
den Aarstid, da Havet bliver mest isfrit, nemlig Eftersommeren eller
Høsten ; ,
at desuagtet Havet mellem Kap Tscheljuskin og Beringsstrædet
gjentagne Gange er bleven befaret, om man end ikke har været
istand til at tilbagelægge hele Strækningen paa engang;
at det om Vinteren langs Kysten, men formodentlig ikke i det
aabne Hav dannede Isdække hver Sommer brydes og giver Anled
ning til, at der opstaar vidtstrakte Drivisfelt, som snart af Paalands
vind drives ind mod Kysten, snart af Søndenvind drives ud tilhavs;
dog aldrig længere, end at de igjen kommer tilbage efter nogle Dages
nordlig Vind, hvorfor det synes rimeligt, at det sibiriske Hav saa at
sige er afstængt fra det egentlige Polarhav af en Række øer, af
hvilke man for Tiden kun kjender Wrangels Land og de Øer, som
danner Ny-Sibirien.
Paa Grund heraf forekommer det mig sandsynligt, at en for
Hensigten vel udrustet Dampbaad uden alt for stor Vanskelighed,
idetmindste som en Følge af Ishindringer, om Høsten paa nogle faa
Dage maa kunne trænge frem ad denne Vei og der.ved ikke alene
løse en Aarhundreder tilbage i Tiden opstillet geografisk Opgave,
men ogsaa blive istand til med alle de Hjælpemidler, som nu staar til
Videnskabsmandens Tjeneste, geografisk, hydrografisk, geologisk og
naturhistorisk at undersøge et tidligere i disse Henseender næsten
ukjendt Hav af uhyre Udstrækning.
Havet nordenfor Beringsstrædet besøges nutildags af Hundreder
af Hvalfangere, og Veien derfra til amerikanske og europæiske Havne
er derfor en stærkt befaret Søvei. For ikke mange Aartier siden
var dette dog ingenlunde Tilfældet. Berings, Cooks, Kotzebues,
Beecheys og fleres Reiser ansaaes da som dristige, af Lykken begun
stigede Undersøgelses-Ekspeditioner af stor Betydning i videnskabelig
Henseende, men uden nogen umiddelbar praktisk Nytte. For nære
halvandet hundrede Aar siden gjaldt det samme om Spangenbergs
Reise fra Kamschatka til Japan i 1739, hvorved Russernes Opdagel
sesreiser i den nordligste Del af det stille Hav sammenbandtes med
Hollændernes og Portugisernes til Indien, Sundaøerne og Japan, og,
dersom det skulde lykkes vor Ekspedition efter Omseilingen af Asia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
