Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ALKE, LUNNEFUGL, TEISTE. 105
En uafladelig übehagelig Kaglen tilkjendegiver, at der i Alke
kolonien hersker en vedvarende Uro, og at Enigheden ikke er
saa særdeles stor, derom vidner de heftige Skrig, som af og til
lader sig høre. En Fugl trænger sig frem for at faa Plads paa
et allerede fuldt besat Fremspring, et Par andre trætter om Eien
domsretten til et Æg, der er bleven lagt paa en kun nogle Tom
mer bred Klippekant, og som under Trætten bliver styrtet ned
i Afgrunden. Allerede i de første Dage af Juli er de fleste Æg
udrugede. Unger af en Alkekonges Størrelse har jeg seet følge
Moderen i Midten af August. Alken ruger endnu paa Walden
øen og Nordkysten af Nordostlandet, saaledes langt nordenfor
Bo°. De største Alkeberg har jeg fundet søndenfor Lommebay
i Hinlopen Strait ved det sydlige Indløb til Van Mijen Bay i
Belsund og ved »Alkehornet« i Isfjorden. Hvad Mængden af
Fugle angaar, kan dog kun det første af disse maale sig med
Alkebergene paa den sydlige Side af Besimannaja Bay (720 54/
n. B.) og paa den nærmest søndenfor denne Bugt liggende Kyst
af Novaja Semlja. Alkens Æg er velsmagende, og Fuglens Kjød
ret godt, skjønt ikke ganske frit for Transmag. I alle Fald sma
ger Alken langt bedre end Ærfuglen.
Foruden Alke og Alkekonge ser man blandt Drivisen ved
Kysten to andre nærbeslægtede Fuglearter: Lunne/uglen (Mor
mon arcticus L.) og Teisten (Uria grylle L.). Lunneberg kjen
der jeg ikke paa Spitsbergen. Lunnefuglen synes der kun at
ruge i lidet Antal ; dog træffes den endnu paa Nordsiden. Ogsaa
ved Novaja Semlja forekommer den temmelig sparsomt. Teisten
findes derimod, skjønt aldrig samlet i store Skarer, overalt ved
Spitsbergens og Novaja Semljas Kyster helt op til Parrys 0,
hvor jeg i 1861 saa flere af dens Reder. Disse lægges nær Top
pen af brat nedstyrtende Kysttjelde. Ude paa Fjordene svøm
mer Teisterne ofte parvis sammen. Deres Kjød smager omtrent
som Alkens, men er seigere og daarligere; derimod er Æggene
gode.
Alker, Teister, Lunnefugle og Alkekonger forekommer aldrig
inde i Landet. De sætter sig aldrig paa Græsset eller paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
