Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAAGER. 109
med sortblaa Næb og sorte Ben slaar sig ned i Nabolaget for
at faa sin Del af Byttet. Det er Nordens tredie almindelige
Maageart, Ismaasen (Larus eburneus Gmel.).
Af Sind og Levemaade er disse Maagearter temmelig ulige.
Stormaasen er fuldkommen stærk nok til at kunne forsvare sine
Æg og Unger mod Fjeldrævens Angreb. Den ruger derfor som
oftest paa Toppen af let tilgjængelige mindre Bjerghøider eller
Stenrøser, helst i Nærheden af Alkeberg eller paa Fugleholme,
hvor Naboernes Unger giver den Anledning til Bytte og Jagt,
paa den Tid dens egne Unger mades. Undertiden, f. Eks. ved
Brandewijne Bay paa Spitsbergen, ruger Stormaasen sammen i
større Skarer paa Afsatser i bratte Fjeldvægge midt imellem
Alkerne. Paa Beeren Eiland har jeg seet den ruge i selve Fjæ
ren, paa et Sted endog under Buen af et udover en brat Fjeld
væg nedstyrtende Vandfald. Rederne, som, hvis man skal dømme
efter den Mængde af Fuglegjødsel, der findes omkring dem, be
nyttes i en lang Række af Aar, lægges i en Udhuling i Klippen
eller Marken samt udfores med lidt Stråa og en og anden Fjær.
Æggenes Antal er 3 til 4. De faar ved Kogning en geleagtig,
halv gjennemsigtig Hvide samt en rødagtig Blomme og er meget
velsmagende. Den unge Fugl har hvidt Kjød næsten som en
Kylling. Borgemesteren er almindelig ved Kysterne af Novaja
Semlja og Spitsbergen; dog har jeg ikke seet denne Maagearts
Reder paa Nordkysten af Nordostlandet eller paa Syvøerne.
Endnu almindeligere i de høinordiske Lande end Stormaasen
er Krykkjen. Man møder den langt ude paa Havet, hvor den
Dag efter Dag følger Fartøiet, kredsende om Mastetoppene og
undertiden — efter Fangernes Sigende naar Storm er ivente —
nappende efter Spidsen af Fløidugen. Ligger man i Havn, sam
ler Krykkjerne sig ialmindelighed rundtpm Fartøiet for at snappe
alt, hvad der er spiseligt af det udkastede Affald. De ruger i
store Skarer paa bratte Afsatser i en særskilt Afdeling af Alke
bergene, hvorved man tydelig ser, at Krykkjerne altid har søgt
at vælge den bedste, for Ræven utilgjængeligste og mod Uveir
mest beskyttede Del af Fjeldet. Blandt de nordiske Fugle er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
