Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 TREDIE KAPITEL.
Isfjorden i meget stor Mængde, og gjennem Beskyttelse vilde
den vistnok snart igjen formere sig.
At en saa ødelæggende Jagt som den, der AaY efter an
det foregaar paa Spitsbergen, kan finde Sted uden at Dyrene
bliver udryddede, har endog givet Anledning til at tro paa en
Indvandring fra Novaja Semlja. Men efterat jeg har lært For
holdene ved Renens Forekomst paa dette Sted at kjende, synes
denne Maade at forklare Sagen paa mig ikke at være den rette.
Hvis derfor, hvilket adskillige Omstændigheder virkelig tyder hen
paa, at en Indvandring af Rensdyr til Spitsbergen finder
Sted, saa maa den foregaa fra et eller andet mod Nord-Nordost
beliggende, endnu übekjendt Polarland. Efter nogle Fangeres
Mening findes der endog Antydninger til, at dette Polarland maa
være beboet, da det gjentagne Gange har hændt, at man paa
Spitsbergen har fanget mærkede Rener. Den .første Beretning
herom findes hos Witsen (Noort ooster gedeelte van Asia en
Europa, 1705, II S. 904) med den Opgave, at Renerne var mær
kede paa Horn og Øren, og selv har jeg hørt Fangere, der i
Norge havde været vante til at passe Rener, med Bestemthed
paastaa, at Ørene paa enkelte af de Spitsbergensrener, de havde
skudt, havde været klippede. Rimeligvis beror hele Fortællingen
dog kun derpaa, at Ørene er bleven mærkede af Kulden. At
der ikke findes nogen Indvandring af Rener Sted fra Novaja
Steder, og netop paa de fleste af disse Steder savnes den nu fuldstændig.
Derimod saa de hollandske og engelske Reisende i det 16de Aarhundrede
ingen Ren paa Novaja Semlja. Paa den svenske Ekspedition i 1875 saaes
ingen Ren paa Vestkysten af denne 0 søndenfor Karmakul Bay, hvorimod en
Mængde blev skudte ved Bessimanaja Bay og Matotschkin-Strædet. Da nogle
af den bekjendte norske Fangstskipper Sivert Tobiesens Folk i Aaret 1872—73
blev nødte til at overvintre ved Nord Gaaskap, skjød de i Løbet af Vinte-
ren og Vaaren kun 11 Rener. Nogle Russer, der paa Grund af en Ulyk-
keshændelse blev tvungne til at tilbringe seks Aar itræk paa et Sted paa Ky-
sten af Stans Forland (Maloy Broun), og som i denne lange Tid helt og hol-
dent var henviste til uden Hjælp af Skydegevær (de havde, da de kom iland, kun
tolv Skud Krudt og Kugler) ved Jagt at skaffe sig Livsophold, havde, da de tre
Overlevende blev gjenfundne og afhentede i Aaret 1749, dræbt 250 Rener (P
. L.
LE Roy, Retøtion des aventures r.rrivées a quatre matelots Russes jettés par une
tempéte pres de I’lsle deserte d’Ost-Spitzbergen, sur laquelle ils ont passe six ans
et trois mois. S. I. 1766.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
