Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISBJØRNEN. 129
Amerikas Nordkyst, og som det synes, i større Antal, jo længere
man kommer nordover. Enkelt Gang er den ogsaa, først paa
Is og siden svømmende, kommen ned til Nordkysten af Norge
som f. Eks. i Marts 1853, da efter Opgave i Tromsø Stifts
tidende (i No. 4 for 1869) en Isbjørn blev dræbt i Kjøllefjord i
Østfinmarken.
Bjørnen er ikke vanskelig at fælde. Maerker den et Menne
ske, nærmer den sig som oftest i Haab om Fangst med smidige
Bevægelser og i hundrede Zigzag-Bugter for at skjule, hvorhen
den egentlig tænker sig, og saaledes skræmme sit Bytte. Ofte
klatrer den da herunder op paa en Isblok eller reiser sig paa
Bagbenene for at faa et videre Overblik," eller ogsaa standser den
og veirer med synlig Forsigtighed for ved Hjælp af Lugten, paa
hvilken den synes at stole mere end’ paa Synet, at faa Rede paa
de omliggende Gjenstandes Egenskab og Natur. Tror den at
have med en Sæl at gjøre, kryber eller slæber den sig frem henad
Isen og siges da med Forlabben at skulle skjule den eneste fra
den hvide Is afstikkende Del af sit Legeme, den store sorte
Næse. Holder man sig blot stille, kommer Bjørnen paa denne
Maade saa nær, at man kan fælde den paa et Par Geværlæng
ders Afstand eller, hvilket Fangerne anser for sikrere, dræbe den
med Lanse. Møder man uden Vaaben en Isbjørn, er et Par heftige
Bevægelser og Skrig som oftest tilstrækkelige til at jage den paa
Flugt; men flygter man selv, kan man være sikker paa at have
den lige i Nakken efter sig. Bliver Bjørnen saaret, flygter den
bestandig. Ofte lægger den med Labben Sne paa Saaret ; under
tiden graver den i Dødskampen et Hul i Sneen med Forlabberne
og gjemmer Hovedet i det.
Ligger man tilankers, svømmer Bjørnen en Gang imellem
ud til Fartøiet, og slaar man Telt paa afsidesliggende Steder,
finder man ofte, naar man vaagner om Morgenen, en Isbjørn i
Nabolaget, der i Løbet af Natten har gaaet rundt om Teltet
og snuset uden at vove noget Angreb. Jeg husker nu kun et
Eksempel paa, at Bjørnen har vovet at titte ind i et beboet Telt.
Det var paa Kanes Reise. Den. blev da bortskræmt ved at tænde
Nordenskiold : Vegareisen. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
