Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 FJERDE KAPITEL.
vandets ringe Saltholdighed og høie Temperatur (-f- 7, 7° C.)
fangedes her en Clio borealis og en Mængde Copepoder i Vand
fladen.c
Den her beskrevne Udflugt samt Almqvists og Hovgaards
Landgang i 1878 er, saavidt jeg ved, de eneste Tilfælde, i hvilke
Naturforskere har besøgt den nordlige Del af den Halvø, som ad
skiller det Kariske Hav fra Obi. Endog norske Fangstfartøier
besøger den sjelden, hvilket især kommer af den vanskelige Ad
gang til den grunde Østkyst og Mangelen paa Havne. De gaar
dog nu en og anden Gang iland for at fylde Vand, vel ogsaa
for mod opsparet Tobak, overflødige Knive, gammeldags Gevæ
rer, Krudt, Bly o. s. v. at tilbytte sig Produkter af Samojedernes
Renavl, Jagt og Fiskeri. I Begyndelsen løb Beboerne bort, naar
de saa Nordmændene komme, og hvis dette blev forhindret, hil
sede de dem ydmygt med Knæfald og Hovedbøininger ned til
Jorden og vilde ugjerne indlade sig i Handel med dem eller vise
dem sine Eiendele; men efterat Samojederne har mærket, at
Nordmændene ikke tilføier dem nogen Overlast, er Mistroen og
den store Ydmyghed aldeles forsvunden. Nu er en Europæers
Besøg dem meget kjærkommet, dels for den Anledning, det
giver til ved Byttehandel at faa Nødvendighedsartikler, Nydelses
midler og Stads, dels vel ogsaa paa Grund af Afvexlingen i
Tundralivets Ensformighed. Naar Fangerne ror eller seiler langs
den lave Kyst, hænder det ofte, at Indfødte løber frem og tilbage
langs Stranden og ved Tegn ivrigt anmoder de fremmede om
at gaa iland. Sker dette, og der findes rigere Samojeder i Nær
heden, begynder man straks med et efter Folkets Vis storartet
Gjæstebud, der med mere end et Træk minder om Skildringerne
fra de dannede Nationers Sagntid.
Hvad jeg her har anført, er næsten alt, hvad vi ved om
Jalmal, og man ser heraf, at et meget vakkert endnu urørt Felt
for ethnografiske og naturhistoriske Studier findes for kommende
Jeniseifarere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
