- Project Runeberg -  Vegas Reise omkring Asia og Europa / Første Del /
212

(1881) [MARC] Author: Adolf Erik Nordenskiöld Translator: Bernhard Geelmuyden
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FEMTE KAPITEL.
212
med Figen og saadanne Sager, som jeg havde ved Haanden. Medens
jeg trakterede dem paa denne Maade, kom en Mand ombord fra en
anden af deres Lodjer; han var en Kareler (Kerill), hvis Navn jeg
siden fik at vide, og boede i Colmogor, medens Gabriel boede i
Kola, der ligger ikke langt fra Flodens Munding. Denne Kareler
sagde mig, at et af de Ankere, jeg havde laant, var hans. Jeg tak
kede ham for Laanet, da jeg ansaa dette for nok, og da jeg over
holdt den almindelige Skik kun at gjøre Gjæstebud, hvis de over
bragte Gaver er et saadant værdt, gav jeg ham intet. Da vi var
færdige, tog de Afsked og gik iland. Der kom Gabriel og Karelen
i Mundhuggeri og Slagsmaal, efter hvad jeg kunde forståa, paa Grund
af, at den ene var bleven bedre modtaget end den anden. Gabriel
kom dog tilkort, da der var 17 Lodjer med Kareleren, og de holdt
med ham, medens der kun var to af Gabriels. Ved næste Høivande
forlod Gabriel og hans Kammerater dette Sted og roede hen til sine
forrige Kammerater, som mindst var 28, alle hjemmehørende i Kola.
Jeg skjønte, at Kareleren gjorde Regning paa, at den Trosse, som
var fastgjort i hans Anker, skulde blive hans Eiendom. I Begyndel
sen vilde han ikke levere den tilbage til vor Baad; men jeg lod
hilse, at jeg vilde klage, hvorefter mine Folk fik Trossen igjen.
Dagen efter, Thorsdag, sendte jeg en Baad iland for at hente Vand
og Ved. Da de kom iland, blev de paa det venligste modtagne af
denne Kareler. Han gjorde et Gjæstebud for dem, medens endel
af hans Mandskab fyldte nogle Vandtønder og hjalp mine Folk med
at bære Ved ned til Baaden. Derefter tog han sin bedste Silkekjole
paa sig og et Halsbaand af Perler, kom saa ombord og havde sin
Gave med sig. Uagtet jeg tog mere Hensyn til hans Gave end til
hans Person, da jeg saa, at han var en forfengelig Mand, tog jeg
dog vel imod ham og bød ham en Ret Figener. Han fortalte da,
at hans Fader var en Herremand, og at jeg kunde have Nytte af
ham, men ikke af Gabriel, som kun var en Præstesøn.«
Efterat Burrough har talt om en Storm, i hvilken han mistede
en paa Vardøhus kjøbt Baad, og som en Tid lang opholdt dem
i Nærheden af Kap St. John (hvis Bredde bestemtes til 66° 50’),
fortsætter han:
»Thorsdag den xf Juli, medens Solen stod i Nordvest, kom
Vinden fra Ostnordost. Vi lettede Anker og styrede nordover. To

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:10:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vegasreise/1/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free