Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOLLÆNDERNES FØRSTE REISE 1 594. 231
heden, en ærgerlig Omstændighed, der tilskreves Kuldens Indfly
delse. Ogsaa her saa man Ofiferhouge og Afgudsbilleder, men
ingen Huse og ikke Skov.
Da Nay og Tetgales seilede videre, kom de til et vidtstrakt,
aabent Hav, og den f% Aug. troede de at være udenfor Mun
dingen af Ob. To af dens fornemste Udløbsarme opkaldtes efter
Skibene »Svan« og »Mercurius« ; men disse Navne er siden
glemte. Det er aldeles klart, at den Flod, som Hollænderne
antog for Ob, var Karafioden, og at Mundingsarmene var übety
delige Kystelve, som fra Jalmal falder ud i det Kariske Hav.
Den W August besluttede man at vende, idet man ansaa
det for bevist, at man fra det Punkt, man havde naaet, let skulde
kunne omseile »Promontorium Tabin« og saaledes ad nordostlig
Vei komme frem til China. Der saaes en Mængde Hvaler, som
reiste sig med Halvparten af Legemet over Våndet og paa al
mindelig Maade sprøitede Vandstraaler ud af Næseborerne, hvil
ket end yderligere ansaaes for et Tegn paa, at man havde et
vidtstrakt Ocean for sig.
Den W August seilede Nay og Tetgales atter gjennem Jugor
Schar (Fretum Nassovicum), og efterat de den følgende Dag
havde mødt Barents ved tre smaa Holmer, der fik Navnene Mau
ritius, Oranien og Ny Walcheren, seilede de alle hjem til Hol
land, fuldt overbeviste om, at Spørgsmaalet om Muligheden af
en nordostlig Gjennemfart til China nu var løst. Det blev vist
nok allerede Aaret efter bevist, at denne Mening hvilede paa en
altfor svag Grundvold, men Nays og Tetgales Reiser fortjener
i ethvert Tilfælde en anseet Plads i Søfartens Historie, da de
betydeligt udvidede Kundskaben om de nordlige Egne ved Op
dagelsen eller idetmindste den første Gjennemseiling af Jugor
Schar, og ligesom Barents bør disse Sømænd faa det Lov, at
de med Dygtighed, Indsigt, Mod og Omtanke har varetaget det
Hverv, der var dem overdraget.
Hollændernes anden Reise i Aaret ISPS*) Efter Tilbage
*) Denne er beskrevet baade af de Veer og af Linschoten i de førnævnte
Værker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
