Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 FEMTE KAPITEL.
Det mærkværdigste Sted i denne lille meget sjeldne Bog er
følgende
»Da jeg for 22 Aar siden var i Amsterdam, gik jeg ind paa et
Beværtningssted for at slukke min Tørst med et Glas 01. Medens
jeg i de© Anledning sad henne ved Kammen, kom der blandt en
Mængde andre en Sømand ind. Da han saa en af sine ved Grøn
landshandelen ansatte Venner, ytrede han sin Forundring derover
(det var endnu ikke Tiden for Grønlandsfarernes Tilbagekomst) og
spurgte, hvilket Tilbud der saa hurtigt havde ført ham hjem. Ven
nen (der var Styrmand paa en Grønlandsfarer) fortalte ham, at
hans Skib ikke havde været paa Fangst den Sommer, men alene
havde været anvendt til at hente Fangsten fra den øvrige Flaade
for tidligt at bringe den paa Markedet. Men, sagde han, inden
Flaaden havde fanget Fisk nok til* at skaffe os Ladning, seilede
vi efter Grønlands-Kompagniets Ordre til Nordpolen frem og til
bage. Da hans Fortælling var noget nyt for mig, begyndte jeg at
tale med ham og spurgte ham, om det han fortalte, var sandt. Men
han forsikrede mig, at Skibet nu laa i Amsterdam, og at mange af
Folkene kunde bevidne Tilforladeligheden af hans Fortælling. Han
havde endog været to Grader paa den anden Side af Polen; der
fandtes ingen Is, og Veiret var saa smukt og varmt som om Som
meren i Amsterdam« 1).
Til disse Beretninger føies adskillige Bidrag til Løsning af
Spørgsmaalet, samlede af Wood selv, saaledes en Fortælling af
Kaptein Goulden, der havde gjort 30 Reiser til Spitsbergen, om
at to Hollændere østenfor denne Øgruppe havde trængt frem til
890 n. Br., den lagttagelse, at man paa Korea havde fanget
*) I senere Tider har Hvalfangerne været mere fordringsløse med Hensyn
til Opgaver om naaede høie nordlige Breddegrader. En Hollænder, som i 22 Aar
havde reist paa Hvalfangst, fortalte saaledes under et tilfældigt Møde med Tschi-
tschagoff i Belsund 1766, at han selv engang havde været paa 81*, men at han
havde hørt, at en anden Hvalfanger havde naaet 830 og seet Land over Isen. Kun
en Gang havde han seet Grønlands Østkyst paa 750 n. B. (Herm v. Tschitscha-
GOFF Russisch-kaiserlichen Admirals Reise nach dem Eismeer, St. Petersburg 1793,
S. 83). Ogsaa hollandske Skippere, som i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede
trængte frem nordenfor Spitsbergen til 820, sagde, at de havde seet Land i Nord
(Muller, Geschiedenis der Noordsche Compagnie. S. 180).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
