Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FEMTE KAPITEL.
2 54
Havet neppe nogensinde er stadig tilfrosset 1) paa betydelige
Dybder og langt fra Land. Hvis dette er Tilfældet, er der intet
urimeligt i de gamle Beretninger, og hvad der engang er skeet,
maa atter kunne ske.
Dette være nu som det vil, saa er det vist, at det bedrøve
lige Udfald af Woods Reise var, at man blev fuldstændig af
skrækket fra alle nye Forsøg i denne Retning, og at der hengik
næsten tohundrede Aar, inden der atter udsendtes en Ekspedition
med det bestemt udtalte, men senere igjen benægtede Maal at
forsøge sig paa Ostpassagen. Det var den berømte østerrigske
Ekspedition under Payer og Weyprecht, 1872—74, paa hvilken
man vistnok ikke var istand til at komme langt østover, men
som dog blev epokegjørende ved Opdagelsen af Frantz Josefs-
Land og ved en Mængde værdifulde Undersøgelser angaaende
Forholdene i Polarlandene. Betragtet som Nordostreise, blev den
Vegareisens umiddelbare Forgænger. Den er saa vel kjendt
gjennem .talrige i de sidste Aar udkomne Skrifter, og først og
fremst gjennem Payers underholdende Skildring af Reisen, at jeg
ikke behøver at opholde mig ved den.
Men har ogsaa de egentlige Nordostreiser saagodtsom fuldstæn
dig været ophørte i det lange Tidsrum mellem Woods og Payers
*) At der i stille Veir danner sig tyndere Isdækker og-aa i det aabne Hav
og over store Dybder, iagttoges flere Gange paa Reisen i 1868. Men naar man,
bejænker, at det salte Vand ikke har noget over Frysepunktet liggende Tætheds-
maximum, at Isen er en slet Varmeleder, og at den klare, nydannede Is snart
dækkes af et Snelag, der hindrer Udstraaling, saa forekommer dtt mig at være
liden Sandsynlighed for, at Isdækket paa dybe aabent beliggende Steder skulde
kunne blive saa tykt, at det ikke blev brudt allerede af en svag Storm. Endog
den grunde Havn i Mosselbay lagde sig først for Alvor i Februar, og i de sidste
Dage af Januar var Søgangen i Havnen saa stærk, at den svenske Ekspeditions-
tre Skibe allesammen var paa Vei til at forlise — paa Grund af voldsom Søgang
paa Bo° n. B. i Slutning af Januar! Havet maa derfor have været aabent meget
længere mod Nordvest. Ved Vestkysteu af Spitsbergen skal Havet sjelden være
islagt om Vinteren udenfor Synsvidde fra Land af. Ogsaa i Barents’ Vinterhavn
paa Novaja Semljas Nordostkyst var Havet oftere i den koldeste Vintertid mere
eller mindre isfrit, og Hudsons Ytring, »at det ikke er noget Under, at saa megen
Is møder S.ilerne i det nordlige Atlanterhav, naar der paa Spitsbergen findes saa-
mange Sund og Bugter«, viser, at heller ikke han troede paa nogen Isdannelse i
aabent Hav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
