Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ZIWOLKA OG MOISSEJEW 1 838—39. 271
/
Kyster for Kartlægningens Skyld, da man havde glemt at for
syne sig med Snebriller, hvilket Pachtussow ikke havde forsømt,
hvorhos han til Beskyttelse mod Sneens blændende Skin pleiede
at farve det nedre Øielaag sort. Expeditionen kartlagde dog
betydelige Strækninger af Novaja Semljas Vestkyst og afgav
værdifulde Bidrag til Kundskaben om denne Egns Temperatur
forhold. De viste sig mindre strenge, end man havde ventet.
Temperaturen sank i Vinterens Løb aldrig under — 330 ; i Juli
Maaned havde man kun i tre Nætter Frost, men et Par Gange
iagttoges -{- 180 i Skyggen; i August var der kun tre Timers
Frost. Alt dette beror naturligvis paa Naboskabet af varme Hav
strømme og et Aaret over aabent Hav ikke langt fra Kysten.
Med denne uheldige, og som det synes, mindre vel ordnede
Reise afsluttedes de russiske Novaja Semlja Reiser for lang Tid.
Forud for den norske Fangstperiodes Begyndelse har man nemlig
i Nordostreisernes Historie kun at anføre to russiske Søreiser.
Den første af disse kom istand paa Grund af den russiske
Orlogskaptein Paul von Krusensterns Ønske med en ham til
hørende, netop i Petschora liggende Skonnert, Jermak, at gjøre en
Ishavsreise for at kartlægge Kysterne af Ishavet længere østover.
Det var hans Hensigt selv at overtåge Kommandoen og som
Næstkommanderende medtage sin Søn, Løitnant i den russiske
Marine, Paul von Krusenstern d. y. Denne sendtes iforveien
for at sætte Jermak istand, hvilket han gjorde med beundrings
værdig Omtanke og Dygtighed, saa godt det lod sig gjøre i en
Egn, hvor dengang næsten alt, hvad der behøvedes til Udrust
ning af et Skib, savnedes. Selv kunde den ældre v. Krusenstern
ikke komme tidsnok afsted, hvorfor Kommandoen overgaves til
Sønnen.
Denne forlod Petschoras Munding 1860. Tre Dage
efter kom han til den Kariske Port; som var fuldstændig isfri lige
som det østenfor liggende Hav; men den sene Aarstid, Jermaks
mangelfulde Udrustning, og som det synes, ogsaa det ordlydende
Indhold af de Ordres, han havde modtaget, tvang ham til ,at
vende efterat have trængt et Stykke ind i det Kariske Hav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
