- Project Runeberg -  Vegas Reise omkring Asia og Europa / Første Del /
279

(1881) [MARC] Author: Adolf Erik Nordenskiöld Translator: Bernhard Geelmuyden
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NORDMÆNDENES REISER TIL NOVAJA SEMLJA. 279

til Spitsbergen undtagen midt paa Sommeren, og de saaledes
ikke uden at overvintre kunde tåge Del i Høstjagten, paa hvil
ken man faar de fleste og fedeste Rener, og heller ikke kunde
Vinterrævenes tykke og kostbare Skind vindes uden Overvin
tring 1). Men ogsaa med Russernes Jagtreiser til Spitsbergen er
det for længe siden forbi. Deres sidste Reise 1851—52 havde
et meget uheldigt Udfald, da 12 Mand døde af 20. Derimod
holder de af Nordmændene i Slutningen af forrige Aarhundrede
paabegyndte Reiser, hovedsagelig for Fangst af Sæl og Hvalros,
endnu ved. Ogsaa deres Historie er, endog her i Norden, yderst
ufuldkomment bekjendt, idetmindste før 1858, da de svenske
videnskabelige Ekspeditioner regelmæssigt begyndte at besøge
disse Egne og i sine Reisebeskrivelser at optage mere eller min
dre fuldstændige Notitser om den norske Jagt, et Eksempel, som
skjønt ingenlunde med nogen særdeles Fuldstændighed eller Sy
stematik blev fulgt af Redaktører for norske og udenlandske
Aviser og Tidsskrifter, især af Petermanns Mittheilungen 2).
I Sekstiaarene begyndte Vildtet paa Spitsbergen (Hvalros,
Sæl, Bjørn og Ren) at aftage i den Grad, at Fangerne saa sig
nødte til at søge nye Jagtstrøg. De vendte sig først til de nord
lige og østlige, mindre let tilgjængelige Dele af Spitsbergen,
siden endnu længere østover til Novaja Semlja og bortenfor denne
0 til det Kariske Hav, og de naaede her længere end alle deres
*) Oplysninger om de russiske Fangeres Levevis paa Spitsbergen findes i :
P. A. le Roy, Relation des aventures arrivées a quatre matelots Russes etc. 1766;
Tschitschagows Reise nach dem Eismeer, St. Petersburg 1793; John Bacstrom,
Account of a voyage to Spitsbergen 1780, London 1808 (efter Opgivende; jeg har
ikke seet dette Værk) ; B. M. Keilhau, Reise i Øst- og Vest-Finmarken samt
til Beeren Eiland og Spitsbergen i Aarene 1827 og 1828, Christiania 1831 ;
A. Erman, Archiv fur wissenschaftliche Kunde von Russland, B. 13 (1854) S.
260; K. Chydenius, Svenska expeditionen til Spetsbergen 1861 (S. 435); Duner
och Nordenskiold, Svenska expeditioner til Spetsbergen og Jan Mayen 1863 och
1864 (S. 101).
2) Før 1858 fandtes i Petermanns Mittheilungen kun en eneste Notits om
den norske Spitsbergensfangst, hvis Tilværelse før den Tid neppe var synderlig
kjendt af Mængden af europæiske Geografer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:10:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vegasreise/1/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free