Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOSMISK STØV.
315
holdt Kobolt. Hovedmassen bestod af et krystallinsk, dobbelt
brydende Silikat, gjennemtrukket af en ildelugtende, organisk
Masse. Støvet fandtes i store Mængder paa Bunden af utal
lige smaa Indhulinger paa Overfladen af Indlandsisen. Af vul
kansk Oprindelse kunde det neppe være, da dets krystallinske
Struktur helt og holdent skilte sig fra det Glasstøv, der ialmin
delighed udkastes af Vulkaner og ofte af Vinden føres hen til
langt bortliggende Steder saaledes som det Støv, der den 30
Marts 1875 i ikke übetydelig Mængde faldt paa flere Steder i
Mellem-Skandinavien, og som bevislig var bleven udkastet af
Vulkaner paa Island.
Medens nemlig Kryokoniten bestaar af smaa kantede dob
beltbrydende Krystalstumper uden indblandede Glaskorn, bestaar
Hagastøvet 1) næsten udelukkende af smaa mikroskopiske Glas
blærer, der ikke udøver nogen Virkning paa det gjennemgaaende
Lyses Polarisationsplaner.
Lignende Undersøgelser er senere bleven udførte, blandt an
det af Hr. Tissandier i Paris og paa Nares’ engelske Polar
expedition.
Mangen en vil maaske synes, at det er Videnskaben lidet vær
digt at sysselsætte sig med en saa übetydelig Gjenstand som Faldet
af en ringe Støvmængde. Men dette er dog ingenlunde Tilfældet.
Jeg anslaar Massen af det Støv, der fandtes nordenfor Spitsber
gen, til mellem 0.1 og 1 Milligram paa en Kvadratmeter, og sand
synligvis er det hele Støvnedslag for Aaret langt betydeligere end
det sidstnævnte Tal. Men en Milligram paa hver Kvadratmeter
af Jordoverfladen udgjør for den hele Jord henved fem hundrede
x) Jeg benytter dette Navn, fordi Askefaldet i Marts 1875 først blev iagt-
taget ved Lystslottet Haga i Nærheden af Stockholm. Ferst efter den Opfordring,
som i den Anledning blev offentliggjort i Aviserne om at indsende til det svenske
Videnskabs-Akademi Meddelelser om lignende lagttagelser i andre Strøg, blev det
oplyst, at et lignende Nedslag omtrent samtidig havde fundet Sted over en bety-
delig Del af det mellemste Norge og Sverige. Støvet faldt dog ikke jævnt, men
pletvis fordelt og ved flere særskilte Anledninger. Afstanden til Stockholm fra de
Vulkaner paa Island, hvor Udbrudet fandt Sted, er næsten 2000 Kilometer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
