Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ØEN ENSOMHEDEN. SEILADS LANGS TAIMURLANDET.
321
paa Tilbageveien over det Kariske Hav mødte man synder
lig Is 1).
Der herskede hele Tiden, medens vi laa her, en overordent
lig vedholdende Taage; men endelig lettede den lidt den 18de.
Vi kastede straks løs og dampede videre langs Vestkysten af
Taimur-Øen. Denne er omgivet af en Mængde Øer, der ikke
er afsatte paa Karterne, og muligvis deles Taimur=Øen selv af
Sunde i flere Dele. Under Fortsættelsen af Reisen hindrede dog
den fremdeles meget tætte Taage os fra anderdeles end over
maade übestemt at kartlægge de Øer og Holmer, mellem og
forbi hvilke Vega søgte sin Vei. Saa meget saa vi dog under
alle Omstændigheder, at Taimurøen ikke rækker saa langt nord
over, som de almindelige Karter angiver.
Is mødte os kun i ringe Mængde, og den vi saa, var stærkt
fortæret Fjord- eller Flodis. Jeg tror neppe, at vi hele Dagen
igjennem traf et eneste Isstykke stort nok til, at vi paa det
kunde have. flænset en. Sæl. Virkelig gammel Drivis, saaledes
som man møder den nordenfor Spitsbergen, havde vi endnu ikke
seet. Med Hensyn til Isens Beskaffenhed er der en fuldstændig
Ulighed mellem det Kariske Hav og Havet nordenfor og østen
for Spitsbergen. En anden paafaldende Ulighed er den Mangel
paa varmblodige Dyr, der finder Sted i dette hidtil for al Jagt
skaanede Strøg. Vi havde ikke i Løbet af Dagen seet en eneste
Fugl, noget som aldrig før havde hændt mig paa en Sommer
reise i de arktiske Strøg, og neppe nok en Sæl.
Den 19 August blev vi ved for Seil og Damp at gaa langs
Kysten fordetmeste i overmaade tyk Taage, der kun lettede
saavidt, at man kunde skjelne Kysten af Landet. For ikke at
skilles ad maatte begge Skibe oftere give hverandre Signaler
med Damppiben. Havet var speilblankt. Kun übetydelig og
stærkt fortæret Drivis viste sig af og til; men i Løbet af Dagen
kom vi forbi en vidtstrakt, übrudt og landfast Ismark, der dæk-
*) H. Mohn. Die Insel Einsamkeit &c. med et Kart (Petermanns Mitthei-
lungen 1879, S. 57).
Nordenskiold : Vegareisen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
