Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SEILADS I TAAGE.
333
Naar man ikke selv har erfaret det, kan man neppe gjøre
sig en Forestilling om de Synsforblændelser, som Taagen frem
kalder i Strøg, hvor Størrelsen af de Gjenstande, der skimtes i
Tykken, ikke forud er kjendt og saaledes ikke kan give Beskue
ren nogen Forestilling om Afstanden. Vor Opfatning af Stør
relse og Afstand beror i saadanne Tilfælde aldeles paa en Slump.
Hertil kommer, at de utydelige Omrids af de af Taagen indhyl
lede Gjenstande af Tilskueren ofte übevidst uddannes til de mest
lunefulde Fantasibilleder. Paa en Baadreise i Hinlopen Strait
skulde jeg engang mellem Drivis ro hen til en Holme i nogle
faa Kilometres Afstand. Da Baaden blev sat ud, var Himmelen
aldeles klar, men medens vi som bedst var ifærd med at skyde
Fugl til vor Middag, blev alt og det saa pludseligt indhyllet i
Taage, at vi ikke fik taget nogen Kompaspeiling paa Holmen.
Dette foraarsagede en ikke meget behagelig Rotur paa maa og faa
mellem de i Sundet heftigt drivende Isstykker. Alle anstrængte
sig nu af alle Kræfter for at faa Øie paa den Holme, der skulde
skaffe os et sikkert Hvilested. Herunder saaes en mørk Rand
skimte frem ved Horisonten. Den blev taget for den Holme, vi
søgte, og at den mørke Rand hurtigt høinede sig, forekom os i
Begyndelsen ikke besynderligt, eftersom vi troede, at Taagen
fordelte sig, og at som Følge heraf Landet blev mere synligt.
Kort efter saaes to hvide Snestriber, som vi ikke tidligere havde
seet, paa hver sin Side af Landet, og lige straks efter forvand
lede dette sig til et Havunder, som snarest lignede et fjeldstort
Hvalroshoved. Dette fik Liv og Bevægelse, og tilsidst krympede
det hele ind til Hovedet af en almindelig Hvalros, der laa paa
et Isstykke i Nærheden af Baaden; de hvide Tænder havde dan
net Snestriberne, det sortbrune runde Hoved Fjeldene. Knapt
var denne Synsforblindelse forsvunden, førend en af Mandskabet
raabte: »Land ret forud, høit LandU Vi saa nu alle et høit
Alpeland foran os med Fjeldtoppe og Isbræer, men ogsaa dette
sank et JØieblik efter sammen til en almindelig lav, af Jord
svaertet Iskant. Om Vaaren 1873 foretog Palander og jeg en
Slædereise rundt om Nordostlandet. Paa denne saaes en Mængde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>