Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390 NIENDE KAPITEL.
/
Først i den sidste Halvdel af forrige Aarhundrede fik en
europæisk Videnskabsmand Anledning til at undersøge et saa
dant Fund. Ved et Jordfald ved Bredden af Wilui-Floden, paa
640 n. B. kom nemlig et helt Næsehorn med Kjød og Hud for
Dagen. Dets Hoved og Fødder findes endnu opbevarede i St.
Petersburg. Hele Resten gik formedelst manglende Opbevarings
og Transportmidler tilgrunde 1). Det, som blev bevaret, viste,
at dette Fortidens Næsehorn (Rhinoceros antiquitatis Blumen
bach) havde været dækket med Håar og forskjelligt fra alle
nulevende Arter af denne Slægt, om end næsten ligt dem i Skik
kelse og Størrelse. Allerede lang Tid iforveien havde forøvrigt
Hornene af fossile Næsehorn tiltrukket sig de Indfødtes Opmærk
somhed. Trævler af disse Horn anvendes af dem, paa samme
Maade som Tschuktscherne anvender Trævler af Hvalbarder, nem
til at forstærke Buernes Elasticitet, og de ansees tillige for at
øve den samme Indflydelse paa Pilens Skudsikkerhed som efter
tidligere Jægerovertro hos os i Støbeskeen nedlagte Kattekløer
og Ugleøine paa Kuglens. Indbyggerne troede, at de sammen
med Mammuthlevninger fundne Kranier og Horn af Næsehorn
skrev sig fra Kjæmpefugle, om hvilke der i Jakutens, Ostjakens og
Tunguserens Skindtelt fortælles mange Sagn lig dem om Fugl
Rok i Tusend og en Nat. Erman og Middendorff antager end
ogsaa, at saadanne Fund et Par tusende Aar tilbage i Tiden har
givet Anledning til Herodots Fortælling om Arimasperne og de
guldvogtende Griffe (Herodot 4 Bog Kap. 27). Vist er det, at
man i Middelalderen opbevarede saadanne »Griffekløer« som store
Kostbarheder i den Tids Skat- og Kunstkammere, og at de ligger
til Grund for mangen romantisk Fortælling i saavel Vester- som
*) P. S. Pallas, De reliquiis animalium exoticorum per Asiam borealem
repertis complementum (Novi commentarii Acad. Se. Petropolitanae, XVII pro
an. 1772, S. 576) Qg Reise durch verschiedene Provinzen des Russischen Reiches,
Th. 111 St. Petersburg 1776, S. 97.
Enkelte chinesiske lærde troede sig endog efter Opdagelsen af
disse uhyre Jordrotter at være istand til paa en simpel Maade at
kunne forklare Oprindelsen til Jordskjælv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
