Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NIENDE KAPITEL.
402
Oplysninger angaaende Øerne i Ishavet henviste ham til en af
sine Ledsagere, Zaitai Protodiakonoff. Denne fortalte, at Op
dagelsen var bleven foranlediget af en stor Renflok, som Ljachofif
i April 1770 saa gaaende sydover fra Swjatoinos, og hvis Spor
kom nordenfra over Isen. I den rigtige Forudsætning, at Renerne
kom fra et nordenfor liggende Land, fulgte Ljachofif Sporene i
en af Hunde trukken Slæde og opdagede paa denne Maade de
to sydligste af de Nysibiriske Øer, en Opdagelse, som Katha
rina II belønnede med udelukkende Ret til at jage og samle
Elfenben paa dem 1).
Ljachofif opgiver Bredden af Sundet mellem Fastlandet og
den nærmeste store 0 til 70 Werster eller 40 Kvartmile. Wran
gels Kart derimod angiver Bredden til ikke fuldt 30 Kvartmile.
Paa Fastlandssiden begrændses det af en langt fremstikkende
Fjeldodde, der oftere har dannet Vendepunktet under Forsøgene
paa fra Lenaflodens Munding at trænge frem østover, og som
maaske netop derfor som saamange andre for Sømanden farlige
Odder paa Ruslands Nordkyst har faaet Navnet Swjatoinos (det
hellige Næs), et Navn, der synes" at have været ensbetydende
med »den Odde, man vanskelig kunde komme forbi«. Ingen
tænker dog nu længere med Frygt og Bæven paa de to >hellige
Næs«, der tidligere begrændsede de ved det Hvide Hav boende
Russers og Finners Søreiser mod Øst og Vest, og saaledes vil
det ogsaa engang i Tiden, derom er jeg fuldt overbevist, komme
til at gaa med dette som med alle andre hellige Næs i Sibiriens
Ishav.
Havvandet var i Sundet stærkt opblandet med Elvevand og
havde en forholdsvis høi Temperatur endog paa 9 til 11 Meters
Dybde. Paa Havbunden fandtes et artfattigt, men individrigt
Dyrliv, fornemmelig bestaaende af Idothea entomon, af hvilke
Dr. Stuxberg regnede 800 Eksemplarer paa en eneste Skrabning.
x) Martin Sauer, An account &c. S. 103. A. Ermans Reise um die Erde,
Berlin 1833—48. D. I, B. 2, S. 258. Ermans Fortælling, at Kundskaben om
disse Øers Tilværelse endnu i 1806 skulde have været duigt for Regjeringen er
paatagelig urigtig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
