Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418
NIENDE KAPITEL.
om, at Klimatet her, . trods Kuldepolens Naboskab, er langt
gunstigere for Plantevækstens Udvikling end til og med de bedst
udstyrede Dele af Spitsbergens Vestkyst. Længere inde i Landet
saaes en meget høi Fjeldstrækning og langt bagenfor den enkelte
Snetoppe. Her fandtes ingen Isbræ, skjønt jeg anser det for
rimeligt nok, at mindre saadanne kan findes i Dalene mellem de
høie Fjelde i det indre af Landet. Ei heller saaes Vandreblokke,
hverken i det indre Kystland eller langs Strandvolden. Et isdækket
Land af samme Natur som Grønland vil derfor neppe for Tiden
begrændse Sibiriens Ishav mod Nord. Paa et Par Steder i Nær
heden af vor Ankerplads stod den faste Sten i Dagen. Den
dannede 9 til f 2 Meter høie, tværbratte Strandafsatser, bestaaende
af Talkskifer, mere eller mindre kiselblandet Kalk og Kiselskifer.
Lagene var næsten lodrette, de strøg fra Nord mod Syd og førte
ikke Forsteninger. I geologisk Henseende var derfor disse Klip
per af liden Interesse; men de var rigt dækkede med Lavarter
og gav derfor Dr. Almqvist gode Bidrag til Kundskaben om
denne Egns tidligere aldeles übekjendte Lavflora.
Udbyttet af høierestaaehde Landplanter blev derimod som
en Følge af den langt fremskredne Aarstid übetydeligt, om end
af stor videnskabelig Interesse som kommande fra en Egn, der
aldrig "tilforn har været besøgt af nogen Botaniker.. I Havet
skrabte. Dr. Kjellmann forgjæves efter Alger. Af høiere Dyr
saa vi kun en Hvalros og enkelte Sæler; dog maa Lemæn til
sine Tider forekomme i utroligt Antal at dømme efter de af disse
Dyr gravede Huller og Gange, som i alle Retninger gjennem
furede Marken. Blandt Fuglene var Svømmesneppen fremdeles
den almindeligste Art fornemmelig ude paa Havet, hvor den i
Flokke paa seks til syv Stykker geskjæftig svømmede omkring
mellem Isstykkerne.
Telte traf vi ikke i Nærheden af Skibets Ankerplads, men
paa mange Steder af Stranden saaes Mærker efter gamle Telt
pladse, tilsodede Rullestene, der var bleven anvendte til Ud
spænding af Teltene, sønderslaaet Husgeraad og fornemmelig
Benlevninger af Sæl, Ren og Hvalros. Paa et Sted laa en Masse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
