Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NIENDE KAPITEL.
428
og Aleuternes ved Kadjak, hvilke hører til samme Urstamme som
Grønlænderne. Sagnet paastod, at for 200 Aar siden optog disse
Onkilon hele Tschuktscherkysten fra Kap Schelagskoj helt til Berings
strædet, og virkelig finder man paa hele denne Strækning Levninger
af deres Jordhytter, som,maa have været ganske ulige Tschuktscher
nes nuværende Boliger; de har Form af smaa Høie, er halvveis ned
gravede i Jorden og oventil lukkede med Hvalfiske-Ribben, der er
dækkede med et tykt Lag af Jord. En heftig Uenighed mellem
Kråchoj, disse asiatiske Eskimoers Høvding, og en Errim eller
Høvding blandt Rentschuktscherne brød ud i aaben Feide. Kråchoj
trak det korteste Stråa og saa sig nødt til at flygte og udvandre med
hele sit Folk. Siden den Tid har den hele Kyst ligget øde og übe
boet. Om denne Onkilons Udvandring fortalte Beboerne af Byen
Irkaipij, hvor Krachoj ogsaa skal have boet, følgende: Denne havde
dræbt en tschuktschisk Errim og forfulgtes derfor ivrigt af den dræb
tes Søn, hvis Efterstræbelser han i lang Tid undgik. Endelig troede
Kråchoj at have fundet et sikkert Tilflugtssted paa Irkaipij Klippe,
hvor han forskandsede sig bag et Slags naturlig Mur, som endnu
kan sees. Men den unge Tschuktscher-Errim finder, dreven af At
traa efter at hævne sin Faders- Død, Anledning til at liste sig ind
til Forskandsningen og dræber Kråchojs Søn. Uagtet efter den her
skende Opfatning Blodhævnen hermed egentlig var afgjort, maa dog
Kråchoj endnu have frygtet for videre Forfølgelse af sin uforsonlige
Fiende; thi om Natten firer han sig med Remme ned fra sit høie,
mod Havet næsten tværbratte Tilflugtssted, bestiger en Baad, som
venter ham ved Foden af Fjeldet, og styrer for at vildlede sine
Forfølgere i Begyndelsen østover, men vender sig den paafølgende
Nat mod Vest, naar Øen Schalaurow og forskandser sig der i en
Jordhytte, hvis Levninger vi (Wrangels Ekspedition) endnu har seet.
Her samlede efterhaanden alle hans Stamfrænder sig omkring ham,
og med dem flygtede han paa 15 Baidarer til det Land, hvis Fjelde
Tschuktscherne forsikrer ved klart Solskin at kunne se fra Kap Jakan.
I den paafølgende Vinter forsvandt desuden en med Kråchoj be
slægtet Tschuktscher, og man formoder, at ogsaa han drog hen til
Landet paa den anden Side af Havet. Hermed stemmer ogsaa et
andet Sagn, som Beboerne af Koljutschin-Øen meddelte os. Der
fortalte nemlig en gammel Mand mig (Wrangel), at paa hans Beste-
»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
