Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISEN OMKRING SKIBET.
447
mærke det af den snedækkede Ises Udseende. Endog i stærk
Kulde var derfor det tilsyneladende sammenhængende Isdække
delt i utallige, tæt til hverandre passende Stykker, som enten
var. ganske løse eller kun sammenbundne af det svage Isbaand,
som dannede sig under Sneen paa Overfladen af det i Revnen
indtrængte Vand. Endog indtil en Afstand af 6 Kilometer fra
Stranden laa ialfald Isen hele Vinteren over næsten urørt med
Undtagelse af de nævnte Smaarevner. Længere ude tilhavs var
den derimod i stadig Bevægelse. Saakaldte Polynier eller aabne
Steder findes her rimeligvis hele Aaret igjennem, og i vakkert
Veir kunde man derfor næsten altid se en blaa Dampsky i Syns
kredsen mellem retvisende NY. og O. En i nogle Dage staa
ende sydlig Vind bragte senere den aabne Vandrende saa nære
ind mod Skibet, at man paa nogle Timer kunde gaa ud til den.
Den vrimlede da af Sæler, hvilket viser, at den stod i Forbin
delse med et altid aabent Hav. Nærheden af et saadant var
formodentlig ogsaa Aarsag til, at vi ikke saa et eneste Sælhul
i den Is, som omgav Skibet.
Den Grundis, ved hvilken Vega blev fortøiet den 29 Sept.,
og ved hvilken den blev liggende i Løbet af Vinteren, var om
trent 40 Meter lang og 15 bred; det høieste Punkt laa 6 Meter
over Vandfladen. Den var saaledes ikke meget stor, men var
dog et godt Værn for Skibet. Rigtignok flyttedes ogsaa denne
Grundis saavelsom Skibet og den indenfor liggende Ismark i de
voldsomme Høststorme adskilligt længere ind mod Land. Et
og andet Suk og en Knagen i Skroget tilkjendegav, at dette
ikke undgik ret haarde Stød; men nogen Skade led Vega hverken
heraf eller af den strenge Kulde, under hvilken skarpe Smæld
tidt og ofte tilkjendegav, at en Revne i Tømmeret havde ud
videt sig paa Grund af det indtrængende Vand, som frøs til Is.
»Koldt saa det smælder i Knoerne«, er et velbekjendt Mundheld,
med hvilket vi Nordboer som oftest forener Mindet om en skarp
Vinteraften tilbragt ved Hjemmets Arne-, men /her var disse især
om Nætterne i vore Lukafer hørlige Smæld übehagelige nok, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
