Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454 TIENDE KAPITEL.
vist, at der fandtes umaadelige Skatte og Levnetsmidler, nok for
hele Tschuktscher-Halvøens Befolkning for et helt Aar.
Det magnetiske Observatorium blev, som senere skal blive
nærmere omtalt, bygget paa Stranden i l/t Kilometer fra Skibet.
Til dette Hus maatte Observatorerne gaa mindst fire Gange i
Døgnet frem og tilbage over en Ismark, dækket med en løs,
støvfin Sne, der sattes i Bevægelse af det mindste Vindpust og da
paa faa Øieblikke dækkede ethvert Fodspor. Vinternætterne var,
naar Maanen ikke skinnede, saa mørke, at man ikke kunde skjelne
de nærmeste Gjenstande, og Dag efter Dag havde vi desuden
hele Vinteren igjennem saa tæt Snedrev, at endog det høie,
mørke Skibsskrog blot kunde skimtes lige i Nærheden. At finde
frem til Skibet i den mørke Nat eller i Snetykke uden Ledning
vilde have været meget vanskeligt, og uundgaaelig fortabt vilde
den have været, som da havde kommet paa Vildspor. For at
undgaa en saadan Ulykkeshændelse tog man den Forsigtigheds
regel at spænde en Ledeline over høie Isstolper fra Observa
tionshuset til Skibet. Endog med Ledelinen tilhjælp blev det
ofte vanskeligt nok at finde frem.
Et Forsøg paa at holde en Isrende aaben rundt om Skibet
Vinteren over maatte snart opgives; men derimod holdt man
stadig to Vaager aabne, den ene ved Siden af Fartøiet som
Brandvaag, den anden for de Tidvands-Observationer, som Kap
tein Palander forestod Vinteren igjennem. Den sidste Vaag
valgte en liden Sæl i længere Tid til Opholdssted, indtil vi
engang morede os med under lagttagelse af den fornødne Var
somhed at fange den og lade den gjøre et ufrivilligt Besøg om
bord, hvor man bød den forskjellige lækre Sager, som dog for
smaaedes. Den blev atter sluppet ud i sin Vaag, men kom
trods den Venlighed, vi havde vist den, aldrig mere tilbage.
Af de meteorologiske lagttagelser viste det sig, at Vinteren
ikke var saa kold som Vintrene i den Franklinske Øgruppe eller
i de koldeste Dele af Sibiriens Fastland 1). Derimod var den
x) Efter H. Wilds nylig udgivne store Arbeide «Die Temperatur-Verhalt-
nisse des Russischen Reiches, 2te Halfte, St. Petersburg i88i«, ligger den gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
