Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
463
VEIRFORHOLDENE OM VINTEREN.
nordvest. Men allerede i Luftlag af ikke meget stor Høide
herskede efter Skyernes Retning at dømme en ligesaa uafbrudt
Luftstrøm fra Sydost, som, naar den af og til sank ned til
Jorden, førte en varmere og med Fugtighed mindre mættet Luft
med sig. Aarsagen hertil er let at begribe, naar man betænker,
at Beringsstrædet danner en af temmelig høie Bjerge omgivet
Port mellem det Stille Havs varme og Polarhavets kolde Luftstrøg.
Vindene maa her ordne sig omtrent efter de samme Love som
Trækken i Døraabningen mellem et varmt og et koldt Værelse,
d. v. s. den kolde Luft maa nedentil gaa fra det kolde Strøg til
det varme, den varme modsat. Til de sydostlige Vindes Varme
og Tørhed bidrog desuden de Fjeldhøider, som efter de Indfødtes
Udsagn skal findes i det indre af Tschuktscher-Halvøen. Disse
giver nemlig de Havvinde, som trænger frem over deres Top,
Føhnvindenes Egenskaber. Vore koldeste Vinde kom fra SV.
eller fra den gamle Verdens i Strøget omkring Werchojansk be
liggende Kuldepol. Paa Tilværelsen af to Luftstrømninger, som
i en vis Høide over Jorden kjæmper mod hverandre, beror ogsaa
den forbausende Hurtighed, hvormed Himmelhvælvingen i Strøget
omkring Beringsstrædet pludselig bliver skydækket og igjen al
deles klar. Allerede den berømte Beringsstrædefarer, nu Admiral
i den amerikanske Marine, Rodgers, har lagt Mærke til dette
Forhold og meget træffende sammenlignet det med Opheisningen
af Teppet i et Theater.
I vore Optegnelser om Veiret blev der gjort Forskjel mellem
Snefok {sn&yra^ Snefald i Blæst) og Snedrev {yrsn&, Snestorm
uden Snefald). Snenedbørden var ikke saa særdeles stor; men
da der i Løbet af Vinteren ikke indtraf noget saa vedholdende
mildt Veir, at Sneen nogensinde blev dækket af en sammen
hængende Skorpe, blev en stor Del af deri faldne Sne altid saa
løs, at den hvirvledes omkring ved det mindste Vindpust. Under
Storm eller i stærk Kuling førtes Sneen op i de høiere Luftlag,
som i en Fart blev fulde af et saa tæt og fint Snestøv, at Gjen
standene ikke længere kunde skjelnes i nogle faa Meters Afstand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
