Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VEIRET I JUNI OG JULI. 37
«
De har derfor Natur af Føhnvinde, d. v. s. at hele den Luft
masse, som Vinden fører med, er opvarmet og-dens relative Fug
tighed liden, idet en stor Del af den oprindelige Vandmængde i
Luften fortættes, naar den passerer Fjeldhøiderne. Hvor den
tørre Føhnvind hersker, finder derfor en betydelig Fordunstning
Sted af Sneen. Atmosfærens ringe Indhold af Vanddampe for
mindsker desuden dens Evne til at absorbere Solvarmen, men
forøger derimod den Del af denne, som endnu er i Behold, naar
Solstraalerne trænger ind i Sneen, og der bidrager, ikke til at
forhøie Temperaturen, men vel til at forvandle Sneen til Vand 1).
Nordlyset er, som bekjendt, en paa engang baade kosmisk
og terrestrisk Fremtoning, som paa den ene Side er bunden til
Jordens Luftlag og hænger sammen med Jordmagnetismen, men
paa den anden afhænger af visse efter sin Natur endnu kun lidet
kjendte Forandringer, som til mere eller mindre regelbundne
Tider indtræffer i Soldækket og giver sig tilkjende ved Dannel
sen af Solpletter. Den berømte hollandske Forsker v. Baumhauer
*) Ogsaa i Lapland betinges Snesmeltningen om Vaaren i ikke übetydelig
Grad af lignende Forhold, eller af tørre, varme Vinde, som kommer fra Fjeldene.
Herom har Landshøvding i Norrbottens Lån H. A. WIDMARK sendt mig følgende
interessante Brev:
»Hvor varme de østlige og sydlige Vinde end kan være i de nærmest Kjølen
liggende Dele af svensk Lapland, formaar de dog ikke i nogen væsentlig Grad at
smelte de Snemasser, som i Vintermaanederne falder i disse Strøg. Derimod kom
mer hvert Aar, forsaavidt som man kan stole paa Lappernes Udsagn, i Slutningen
af April eller Begyndelsen af Mai en Vind saa stærk og dertil saa varra, at den i
ganske kort Tid, 6 til 10 Timer, opløser Snemasserre, faar dem til at synke sam
men, befrier Fjeldsiderne fra Snedækket og forvandler den Sne, som ligger paa
Isene i de store Fjeldsøer til Vand. Seiv har jeg to Gange været ude paa Maa
linger i Fjeldene under saadan Vind. Den ene Gang var jeg paa Store Lule
Vand i Nærheden af det saakaldte »Stora Sjofallet«. Natten havde været kold,
men Dagen blev varm. Endnu Kl. i Efterm. var det stille, men umiddelbart
efter begyndte den varme Vestenvind, og inden Kl. 6 Aften var al Sne paa Isen
forvandlet til Vand, i hvilket vi gik og vadede til Knæerne. Lapperne afventer £
Regelen dette varme Vestenveir, inden de drager tilfjelds. Først naar det er kom
men, findes dersteds Græsning for Renhjorderne.*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
