Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
NORDOSTPASSAGEN FULDBRAGT.
fods fortsætte Reisen til Jettugins Telt. Jettugin forsikrede, at
Elven var dyb nok for den fladbundede Baad. Efterat vi imid
lertid var komne et Stykke ind i Landet, viste det sig, at Elven
den Dag, Jettugin havde tilbragt paa Skibet, var sunket betyde
ligt. Saa vis var jeg dog paa, at Isstængslet endnu paa lang
Tid ikke vilde blive aabnet, at jeg straks efter Tilbagekomsten
fra den derved mislykkede Udflugt gjorde Tilberedelser til en
ny Reise for med andre Midler at naa Maalet.
Under Forberedelserne til denne gik Formiddagen den 18 Juli.
Vi satte os ved sædvanlig Tid til Middagsbordet uden at ane, at
vor Forløsningstime var kommen. Under Middagen mærkedes
pludseligt at Skibet kom i en svag gyngende Bevægelse. Palan
der styrtede op paa Dækket, saa, at Isen var i Bevægelse, lod
fyre under Maskinen, der allerede i længere Tid i Forventning
om denne Time havde været istand, og to Timer efter, den
18 Juli Kl. 3 T. 30 M. Efterm., var Vega pyntet med Flag under
Damp og Seil atter paa Veien til Maalet.
Vi fandt nu, at der var opstaaet en fuldkommen isfri Revne
mellem Skibet og den aabne Rende inde ved Stranden, hvorhos
Ismarkerne vestenfor vor Grundis var bleven skudte længere ud
tilsøs, saa at den indre Klare var bleven bred nok til, at Vega
kunde finde tilstrækkelig dybt Farvand. Kursen sattes først mod
NY for at komme rundt de nærmest liggende Drivisrriarker, der
efter langs Kysten henover mod Beringsstrædet. Paa Høiden af
Jinretlen stod, da vi dampede forbi, Byens Mænd, Kvinder og
Børn talrigt forsamlede, seende ud over Havet paa den Ildhest
— Tschuktscherne vilde maaske sige Ildhund eller Ildren — som
for bestandigt førte Vennerne fra de lange Vintermaaneder bort
fra deres kolde, nøgne Kyst. Om de virkelig, som de saa ofte
havde lovet, ved vor Afreise fældte Taarer, kunde vi ikke se i
den Afstand, som nu skilte mellem dem og os; men det kan
nok hænde, at den Vildes letbevægelige Sind bragte dem til at
gjøre det. Vist er det, at Skilsmissens Vemod hos mange af os
blandede sig med de Følelser af stormende Glæde, som nu gjen-
nemildede enhver Vegamands Bryst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
