Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-r
BAADK OG HUNDESLÆDER.
99
som de grønlandske, ialmindelighed meget lette og smale, forfær
digede af et eller andet Slags bøieligt Træ og skoede med Ski
ver af Hvalkjæver, Hvalribber eller Hvalbarder. Forat de skal
gaa lettere, overtrækkes desuden Meierne, inden man reiser, om
hyggeligt med et, to til tre Millimeter tykt Islag ved gjentagne
Gange at overøse dem med Vand 1). Slædens forskjellige Styk
ker er ikke fæstede med Spiger eller Nagler, men sammenbundne
med Skindremme eller Trevler af Hvalbarder. Paa det lave, übe
kvemme Sæde ligger i Regelen en Skindlap, helst af Isbjørn.
Antallet af Hunde for hver Slæde er forskjelligt; jeg har seet en
Tschuktscher kjøre med to smaa magre Hunde, som dog lod til
uden synderlig Anstrengelse at slæbe sit tunge Læs frem over
jævn, haardSne. For andre Slæder har jeg seet 10 til 12 Hunde,
og for en Føringsslæde fra Kolyma var der et 28-Spand. Som
oftest er det ene Par Hunde spændt foran det andet til en lang
fælles Line 2), eller ogsaa saa uregelmæssigt, at deres Stilling
mod Kjøretøiet kun synes at have beroet paa Træklinens tilfel
dige Længde eller et Indfald af Kjøreren. Hundene styres ikke
med Tømme, men med stadige Raab og Lyd, ledsagede af Slag af
en lang Svøbe. Desuden findes paa enhver fuldt udrustet Slæde en
kort og tyk Stav med Jernbeslag og en Mængde Jernringe i Over
enden. Hjælper intet andet, kastes denne Stav paa den ulydige
Hund. Staven er saa tung, at Dyret let faar sin Bane af et saa
dant Kast. Dette ved Hundene, og de er derfor saa bange for
*) Skoes Meierne ikke paa denne Maade med Is, bliver i stærk Kulde Frik
tionen mellem dem og den haarde Sne meget stor, og Læsset derfor overmaade
tungt.
2) Næsten alle langveisreisende, som kom forbi Vega, havde sine Hunde
forspændte paa denne Maade. Derimod siger Sarytschew, at ved St. Lawrence
Bai var alle Hundene ’spændte i Bredden foran en Slæde, og at det samme var
Skik i Nærheden af Moores Vinterkvarter ved Tschukotskojnos viser Billedet S.
i Hoopers tidligere nævnte Værk. Herved maa man erindre, at paa begge disse
Steder bestod Befolkningen afEskimoer, som havde antaget Tschuktschernes Sprog.
De grønlandske Eskimoer har sine Hunde forspændte efter Bredder,, Kamtschada
lerne i en lang Række. Naturligvis er brede Spand lidet skikkede for Skovegne,
og de her anførte Maader at spænde Hundene for antyder saaledes, at Eskimoerne
i længere Tid end Tschuktscherne har boet nordenfor Skovgrændsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
