Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TOLVTE KAPITEL.
130
kan betegne et Samfundsforhold, under hvilket Strid, Forbrydeise
og Straf er ukjendte eller idetmindste yderst sjeldent forekom
mende Ting. Blandt Rentschuktscherne lader der dog til at
forekomme et Slags Høvdingskab, og idetmindste findes der
blandt dem Folk, der kan vise Udnævnelsesdokumenter fra russiske
Øvrigheder. Starosten Menka, hvis Besøg jég tidligere har om
talt, var en saadan, men alt tyder hen paa, at hans Indflydelse
var overmaade liden. Han kunde hverken læse, skrive eller tale
russisk, og han havde ingensomhelst Anelse om noget saadant
som en russisk . Czar. Al den Skat, han i Løbet af flere Aar
efter de os foreviste Kvitteringer havde betalt, bestod af nogle
Ræveskind, der rimeligvis var erlagte som Markedsafgifter i
Anjui og Markova. Menka var paa sit Besøg fulgt af to slet
klædte yngre Mænd, med en Ansigtsform, der var meget for
skjellig fra den almindelige tschuktschiske. Deres Stilling lod
til at være saa underordnet, at vi antog dem for Slaver, hvad
der dog ikke var Tilfældet med idetmindste en af dem, Jettugin.
Denne pralede senere af, at han eiede en Renhjord, der var
meget større end Menkas, og talte som oftest med en vis Foragt
om Menkas Høvdinggriller. Slaver, formodentlig Efterkommere
af tidligere Krigsfanger, skal dog efter russiske Forfattere virkelig
findes hos Tschuktscherne i det indre. Mellem Kyst-Tschuktscherne
finder derimod den fuldstændigste Lighed Sted, og man saa
aldrig Tegn til, at nogen udøvede den ringeste Indflydelse udenfor
sit eget Telt.
Kyst-Tschuktscherne er ikke blot Hedninger, men de savner,
efter hvad vi har kunnej mærke, endog enhver Forestilling om et
høiere Væsen. Overtro findes der dog. Saaledes bærer de fleste
af dem Læderremme om Halsen med vedhængende smaa Træ
klyper eller udskaarne Træstykker. Disse bortbyttes ikke og bliver
ikke gjerne fremviste for en fremmed. En Gut havde et Perle
baand fastsyet paa sin Hue, og foran var til dette fæstet et ud
skaaret Stykke Elfenben, der lod til at skulle forestille et
Bjørnehoved (Fig. 6 S. 121). Det var saa Udet og skaaret med
saaliden Kunst, at man vistnok kunde have gjort et Dusin af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
