Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TSCHUKTSCHERNES ÆRLIGHED OG UORDHOLDENHED.
143
følgelig for Ornithologen værdifulde Fugl, gik der et veltilfreds
Smil over Sælgerens Ansigt. Han var aabenbart. stolt af sit vel
lykkede Kneb. En eller anden Fordom var iveien for at faa dem
til at afhænde Sælhoveder, uagtet vi for at faa Rede paa de
herværende Arter bød høi Pris for dem. »Irgatti« (imorgen) eller
»Isgatti«, hvis Løftet kom fra en Kvinde, var det sædvanlige
Svar, men Løftet blev aldrig holdt. Tilsidst kom dog en Gut
med en Hjerneskal, som han sagde var af en Sæl, men ved nær
mere Eftersyn befandtes den at være af en gammel Hund, hvis
Hoved man klarlig troede uden Fare for Jagten at kunne overlade
til de hvide Troldmænd. Dennegang var Falbyderen dog ikke
saa heldig som ved Rypehandelen. Et Par af hans Kammerater
paatog sig nemlig i de andre Tschuktscheres Overvær at gjøre
Gutten tilskamme og le ham ud, »fordi han, en Tschuktscher,.
kunde være dum nok til at begaa en saadan Feiltagelse«, og det
lod virkelig til, at Spotten faldt i god Jord. En anden Gang,
da jeg havde Vagt i Ishuset, kom en Indfødt ind til mig og for
talte, at han havde skydset en Mand fra Irgunnuk til Skibet, og
at Manden ikke havde betalt ham, men istedet derfor bedet mig
give ham en Æske Fyrstikker. Da jeg saa svarede, at han alle
rede ombord maatte have faaet rigelig Betaling, sagde han i en
ynkelig Tone, »bare et ganske lidet Stykke Brød«. Han blev
ikke det ringeste forlegen, da jeg lo ham ud, eftersom jeg godt
vidste, at han løi, og nægtede ham det forlangte.
lalmindelighed har Tschuktscherne en Kone og kqn und
tagelsesvis to, saaledes som den tidligere omtalte Tschepurin.
Det lod til, at Konerne var sine Mænd tro, og kun sjeldén traf
det sig, at de uvist om for Spøg eller Alvor sagde, at de ønskede
sig en hvid Mand til Elsker. En ikke just ved Skjønhed eller Ren
lighed udmærket Kone sagde f. Eks. engang, at hun havde
havt to Børn med Tschuktschere og nu vilde skaffe sig det tredie
med en af Skibsfolkene. De yngre Kvinder var sædelige, ofte
meget tækkelige, og de følte aabenbart samme Lyst til at vække
Opmærksomhed ved smaa kokette Kunster som Evås Døtre af
europæisk Race. Som en Ytring af kvindelig Behagesyge maa
•
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
