Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
TOLVTE KAPITEL.
mændenes og Officerernes, men ogsaa Mandskabets Taalmodighed
paa en haard Prøve. Den Godmodighed, hvormed i den Anled
ning vore Sømænd behandlede dem, staar over al Ros.
Spor til Uenighed mellem de Indfødte og os fandt aldrig
Sted, og jeg har al Grund til at formode, at de længe vil have
vor Overvintring i kjær Erindring, især eftersom jeg for ikke at
ødelægge Fangsten paa det alvorligste forbød nogensomhelt Ind
trængen i deres Sæljagt.
Rimeligvis vil det være umuligt for en Tschuktscher at over
tage en europæisk Arbeiders Stilling; dog har det hændt, at
Tschuktschere har fulgt med Hvalfangere til Sandwichs-Øerne og
har uddannet sig til flinke Sømænd. Under vor Overvintring fik
et Par unge Mænd den Vane daglig at indfinde sig ombord og
der, rigtignok i al Magelighed det forstaar sig, hjælpe til med
forskjellige Haandsrækninger saasom Vedsagning, Sneskufning,
Ishentning o. s. v. Herfor fik de som Erstatning den tilovers
blevne Mad, og de underholdt paa den Maade ikke alene sig
seiv, men ogsaa sine Familier i al den Tid, vi befandt os i
Nærheden.
Sammenligner man, hvad jeg har anført, med Sir Edward
Parrys mesterlige Skildringer af Eskimoerne paa Winter Island
og Iglulik og med Dr. Simpsons af Eskimoerne i Nordvest-
Amerika eller med de talrige Beretninger, vi har om Eskimoerne
i dansk Grønland, vil man finde en meget stor Overensstem
melse mellem Tschuktschernes, de vilde Eskimoers og Grønlæn
dernes Naturanlæg, Levevis, Feil og Dyder. Denne Overens
stemmelse er saameget mere paafaldende, sorri_Jjchuktscheren
ogJ^kimoe«m–4tihtM og taler for-
Sjellige Sprog, og den første, efter ældre Beretninger at dømme,
først i den sidste Tid er sunket ned til det ukrigerske, fred
elskende, menløse og irreligiøse Standpunkt, han nu indtager.
Man bør ogsaa lægge Mærke til, at der blandt Eskimoerne i
dansk Grønland ikke er indtraadt nogen betydeligere Forandring,
fordi de alle har lært at læse og skrive og bekjender sig til
Kristendommen — rigtignok med enJ^igegzldighedjned Hensyn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
