Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BESØG I PORT CLARENCE.
223
da det forlod Karlskronas Dok, og vi havde endnu Proviant om
bord for næsten et Aar og omtrent 4000 Kubikfod Kul.
Mod Havet beskyttes Port Clarence af et langt, lavt Sand
rev, mellem hvis Nordende og Landet der er et bekvemt og dybt
Indløb. I det indre af Havnen falder en betydelig Flod, hvis
Munding er udvidet til en Indsø, der af et Sandnæs adskilles fra
den ydre Havn. Denne Indsø danner ogsaa en god og rummelig
Havn, hvis Indløb dog er for grundt for dybgaaende Fartøier.
Floden seiv er derimod dyb og løber omtrent 18 Kilometer fra
Mundingen gjennem en anden Indsø, paa hvis Østside der hæver
sig takkede, forrevne Fjelde, hvis Høide jeg antager for 800 å
1000 Meter; dog kan Høiden gjerne være dobbelt saa stor, da
man ved et saadant Skjøn let er udsat for at tåge feil. Søn
denfor Floden og Havnen falder Landet brat af mod Stranden
med en 10 til 20 Meter høi Afsats. Paa Nordsiden er Kysten
derimod fordetmeste lav, men længere inde i Landet hæver dette
sig ogsaa her snart til Aaser paa 300 til 400 Meters Høide.
Kun i Dalene og paa andre Steder, hvor meget store Snemasser
havde samlet sig i Løbet af Vinteren, laa endnu Snefonner. Is
bræer saa vi derimod ikke, skjønt vi kunde have ventet at finde
saadanne paa Siderne af de høie Fjelde, som paa Østsiden be
grændser den indre Indsø. Det var ogsaa klart, at der hellerikke
i det nærmest foregaaende Tidsrum har været noget udstrakt
Isdække at finde paa dette Sted. Paa de mange Udflugter, vi
foretog, blandt andet opover Floden til den førnævnte Indsø, saa
vi nemlig ingensteds Moræner, Vandreblokke, skurede Fjeldsider
eller andre Tegn til en forsvunden Istid. Derimod var der mange
Tegn til, at i en ikke saa fjern geologisk Tid Isbræer havde
dækket betydelige Strækninger af den ligeoverfor liggende asia
tiske Kyst og bidraget til at udgrave de derværende Fjorde:
Koljutschin-Bai, St. Lawrence-Bai, Metschigme-Bai, Konyam-
Bai o. s. v.
Da vi nærmede os den asiatiske Kyst, kunde vi se, at de
derværende Kysttjelde dannedes af lagede Bergarter. Jeg haa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
